Se keeperens umulige selvmål

Mickaël Roche fra AS Tefana leverede fredag et af de mere bizarre selvmål

Mickaël Roche skal nok lige bruge et par dage på at komme sig over sin helkikser. (Foto: Imago/All Over Press)
Mickaël Roche skal nok lige bruge et par dage på at komme sig over sin helkikser. (Foto: Imago/All Over Press)

En gylden regel i fodboldspillet, enhver fodboldspiller kender til hudløshed, er, at man ikke skal spille bolden ind foran eget mål.

En anden tommelfingerregel er, at det som regel er en skidt idé at score i eget net.

Det er vist ved at gå op for den tahitianske målmand Mickaël Roche, der fredag i en gruppekamp i Champions League i Oceanien brød begge regler og scorede noget, der minder om det mest klodsede selvmål til dato.

Foran 4-0 mod Nadi fra Fiji følte Tefana-keeperen sig måske mere eller mindre uovervindelig. I hvert fald forsøgte han at firsttime et indkast videre mod midten til en medspiller, men kiksede i uhyggelig grad.

I stedet sendte den tahitianske landsholdsmålmand bolden i eget net fra en meget spids vinkel.

Efterfølgende kunne Roche dårligt tro sine egne øjne, men han endte dog med at kunne tage misæren med et smil på læben.

Tefana vandt kampen 6-1, og mon ikke, at Roche er ekstra koncentreret til mandagens topopgør i puljen mod Magenta fra Ny Kaledonien.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere