Se kontrakttilbuddet: Skodklub tilbyder Mourinho job

Den brasilianske fodboldklub Ibis Sport Club har sendt et noget aparte jobtilbud til den fyrede Chelsea-manager José Mourinho

Uh, jeg får ondt i øjnene af at kigge på den kontrakt ... (Foto: AP)
Uh, jeg får ondt i øjnene af at kigge på den kontrakt ... (Foto: AP)

De hygger sig gevaldigt i den brasilianske klub Ibis Sport Club her 1. januar 2016, hvilket man kan forsikre sig om ved at kigge på klubbens Twitter-profil.

Efter at folk fra klubben fik den sjove idé at lave et kontrakttilbud til den fyrede Chelsea-manager José Mourinho, og historien blev et viralt hit, er det væltet ind med kommentarer.

Ibis Sport Club fik deres 15 minutters berømmelse, da de fra 1980 til 1984 ikke vandt en eneste kamp, hvilket førte til den uofficielle titel som verdens ringeste klub.

Nu har klubben fra Recife altså fået 15 minutter mere i solen.

Klubben har tilbudt Mourinho deres trænerjob, betalingen vil bestå i en madkurv, og den portugisiske mestertræner vil ifølge en klausul i kontrakten blive fyret, hvis han fører klubben til den brasilianske titel. Det ville dog også tage mindst et årti, selv hvis Mourinho gør et fantastisk stykke arbejde.

Se også: Van Gaal roser Uniteds fans - men fansene raser

Hvorvidt José Mourinho overvejer tilbuddet, melder historien ikke noget om. Men portugiseren, der har vundet otte nationale mesterskaber i fire forskellige lande, og som har vundet Champions League to gange, kommer næppe til at gå arbejdsløs længe, hvis han ellers har lyst til at arbejde.

Storklubber som Manchester United, Real Madrid og Paris Saint-Germain er alle blevet sat i forbindelse med Mourinho. Især en mulighed for at afløse Louis Van Gaal i Manchester United er blevet diskuteret livligt, siden Mourinho blev fyret i Chelsea 17. december.

Se også: Mourinho til salg på Old Trafford

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere