Se målene: Klumpfod sørgede for fest

Målene haglede ind i premieren på færøsk fodbold på Ekstra Bladet

Se højdepunkter fra NSÍ-TB her.
Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her.


Legenden og en anden legendes søn sørgede for, at den mest scorende fovboldliga gav de hungrende fodboldfans en målfest efter den ufrivillige coronapause.

Premieren på den færøske Betrideildin på Ekstra Bladet Plus skuffede ikke.

Bronzevinderne fra NSÍ Runavik levede på egen bane op til favoritværdigheden mod TB Tvøroyri med en 3-1-sejr, hvor målkongen over alle på de forblæste øer i Atlanderhavet, Klæmint Olsen, med tilnavnet 'Klumpfod' endnu en gang viste målfarlighed og scorede til 2-0.

Forinden havde Runaviks manager, målmandslegenden Jens Martin 'Tophue' Knudsen, set sønnen, Aron Knudsen, bringe hjemmeholdet foran 1-0, og inden gæsterne fik et trøstmål i overtiden havde Betuel Hansen scoret til 3-0.

Gæsternes enlige mål blev sparket ind af Rogvi Joensen til slutresultatet 3-1.

Mr. Runavik
Det er ikke uden grund, at landsholdsspilleren Klæmint Olsen også kaldes Mr. Runavik, fordi holdet står og falder med den målfarlige skolepedel, som med dagens mål har scoret 162 mål i 216 kampe.

Da han sidste sæson kom tilbage fra en landskamp mod Spanien med maveforgiftning og var ude i to kampe, blev NSí Runavik sat af i topstriden og måtte tage til takke med bronze efter længe at have bejlet til mere.

Da Mr. Runavik efter 75 minutter blev skiftet ud, var det ikke noget med at sætte sig på bænken, men han fortsatte ned langs sidelinjen og ud af stadion.

Tilnavnet Klumfod skyldes, at Klæmint Olsen er født med en klumpfod og stik mod alle odds har fået en fornem fodboldkarriere.

Gæsterne fra Suderø med halvt nyt hold med blandt andet fire danskere havde det svært mod et hjemmeholdet, som pressede gæsterne over hele banen, så TB Tvøroyri fik aldrig organiseret sit spil.

Udover trøstmålet havde TB Tvøroyri kun et afrettet skud på overliggeren.

Det gjorde hverken fra eller til, da gæsterne mod slutningen af kampen sendte et af FCM's værste og dyreste fejlkøb til dato, svensker Ken Fagerberg på banen.

Selv om svenskeren godt nok fylder meget i landskabet, var han næsten usynlig lige som det tidligere OB-talent Mads Raben, der efter at have været Fyns Rundt med en afstikker til Fredericia er havnet på Suderø.

Se også: Fodbolden ruller igen! Her er dine nye fodboldhelte

Klæmint Olsen er født med klumpfod, men det generer ikke bomberen. Foto: Runavik FC Intl. fodbold - 9. maj. 2020 - kl. 13:54 Vild liste: Klumpfoden duellerer med Neymar

Se også: Var Superligaens dyreste teenager: Nu er han muslim på Færøerne

12 kommentarer
Vis kommentarer