Simon Kjærs chef frikendt for matchfixing

Hundredvis af Fenerbahce-tilhængere var mødt op foran retsbygning i Istanbul for at støtte Aziz Yildirim

Fenerbahces fans har hele tiden bakket op om chefen. (Foto: AP)
Fenerbahces fans har hele tiden bakket op om chefen. (Foto: AP)

En af de mest magtfulde personer i tyrkisk fodbold er blevet renset i en langtrukken sag om matchfixing.

Det skete fredag ved en domstol i Istanbul.

Og det vil nok glæde landsholdsspilleren Simon Kjær. Den frikendte Aziz Yildirim er således formand for Fenerbahce, der inden denne sæson hentede den danske forsvarsspiller til klubben.

Simon Kjær havde helt styr på Ronaldo under torsdagens landskamp (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 9. okt. 2015 - kl. 08:30 Ros til Kjær - Ronaldo sendt hjem efter portugisisk triumf

Med frikendelsen er der sat punktum for en over fire år lang sag, der har rystet tyrkisk fodbold.

Yildirim blev i sin tid anklaget for at have dannet en illegal organisation, der ifølge myndighederne sørgede for, at en række kampe i den tyrkiske liga i sæsonen 2010/11 endte med på forhånd aftalte resultater.

I 2012 blev Yildirim idømt en fængselsstraf på seks år og tre måneder. Efter at have afsonet omkring et år blev han løsladt, mens hans appel blev overvejet.

Se også: Skadesfri Kjær håber på fordel mod holdkammerater

Tidligere denne uge anmodede anklageren i sagen om, at alle mistænkte, herunder også Yildirim, skulle frikendes, og alle tidligere domme omstødes.

Yildirim blev i en kort erklæring til retten citeret for at sige, at "det gælder om at kæmpe for en gruppe menneskers ære. Jeg vil have mig og alle mine venner frikendt".

Ifølge den tyrkiske avis Hurriyet blev 13 andre mistænkte også frikendt i fredagens høring. Et jubelbrøl brød ud i retslokalet, da afgørelsen blev læst op.

Hundredvis af Fenerbahce-tilhængere iført storklubbens berømte gule farver havde samlet sig foran retsbygningen for at bakke deres formand op.

Det europæiske fodboldforbund, Uefa, udelukkede i 2012 Fenerbache fra europæisk fodbold i to år på grund af den oprindelige dom mod Yildirim. Se også: Simon Kjær laver selvmål i tyrkisk storkamp

1 kommentar
Vis kommentarer