Skuffet over transfervinduet? Her er ti gratis spillere til din klub

Omend der oftest er en grund til, at fodboldspillere står uden klub, er der alligevel et par navne på denne liste, der har bevist, at deres fødder kan være guld værd

Se ekspertpanelet diskutere transfervinduets bedste handler i Superligaen.

Flere transfer-vinduer lukkede rundt om i Europa natten til fredag.

Men hvis du ikke er helt tilfreds med, hvad din klub præsenterede af spillerhandler, er der her ti fodboldspillere, der i skrivende stund står uden kontrakt.

Og flere af dem er langt fra uprøvede med en bold:

Yaya Toure

Foto: AP
Foto: AP

Man kan sige meget om 35-årige Yaya Toure fra Elfenbenskysten, men en ting er sikkert. Han har haft en glorværdig karriere. Efter han kom væk fra Manchester City, hvor han i en længere periode var kaptajn, forsøgte han lykken hos græske Olympiakos. Lykken varede dog kort, og han fik kun to kampe for klubben fra Athen.

Nu står han uden kontrakt, men mon ikke at hans forventninger til en kommende løncheck, skræmmer de fleste klubber væk.

Patrice Evra

Foto: AP
Foto: AP

Trofæskabet hjemme hos franske Patrice Evra ser ikke helt skidt ud. Her er blandt andet en Champions League-pokal og en lang række engelske titler.

Han har været på kontrakt hos både Monaco, Manchester United, Juventus og Marseille, men som det ser ud lige nu, er der ingen, der vil have hans ellers tidligere så populære underskrift.

Han er sæsonen igennem blevet set flere gange på Old Trafford, hvorfor der er blevet spekuleret i, hvorvidt 37-årige Evra skal have en trænerstilling i den røde del af Manchester.

Yohan Cabaye

Foto: PA Photos
Foto: PA Photos

Et eller andet gik helt galt for den teknisk stærke Cabaye, da han efter blot et halvt år hos Saudi Arabiske Al Nasr fik ophævet sin kontrakt. En kontrakt der oprindeligt skulle løbe i to år.

Siden den hurtige skilsmisse i januar har han stået uden klub, men hans tidligere arbejdsgiver har af flere omgange meldt sig på banen som mulig arbejdsgiver.

Giuseppe Rossi

Giuseppe Rossi (th). Foto: AP
Giuseppe Rossi (th). Foto: AP

Engang blev han set på, som en af Italiens største talenter. Og mon ikke også at ihærdige Football Manager-spillere vil frygte eller elske hans giftige venstre pote.

Senest var han på kontrakt i Genoa, hvor det blot blev til ni kampe og et enkelt mål.

Rossi, der har spillet 30 kampe for det italienske landshold, hvor det blev til syv mål, har fået sin fodboldopdragelse i Manchester United, men en kommende arbejdsgiver bliver nok ikke af samme kaliber.

Stephane Mbia

Mbia (th). Foto: AP
Mbia (th). Foto: AP

Det er noget tid siden, at Mbias karriere har været præget af succes.

De seneste år er den defensive spiller turneret rundt i Tyrkiet, Kina og Frankrig, og efter et mislykkes ophold i Toulouse, hvor det kun blev til fem kampe, står han nu uden arbejdsgiver.

For sit land, Cameroun, har han spillet 68 kampe.

Darren Bent

Darren Bent (tv). Det er Agger til højre ... Foto: AP
Darren Bent (tv). Det er Agger til højre ... Foto: AP

Siden Darren Bent blev solgt dyrt til Tottenham tilbage i 2007, har han raslet ned gennem ligasystemerne i England.

Alt fra Derby til Aston Villa er blevet besøgt. Senest var han lejet ud fra Derby til Burton i den tredje bedste engelske række, hvor han scorede to mål i 15 kampe.

Ibrahim Afellay

Foto: AP
Foto: AP

Da mægtige Barcelona tilbage i 2010 hentede hollandske Ibrahim Afellay fra PSV blev der rynket en del på brynene. Det stod da også hurtigt klart, at han ikke havde meget at gøre på Camp Nou.

28. januar blev hans kontrakt med Stoke ophævet, og nu leder den 32-årige wing efter en nye klub.

Jordon Mutch

Jordon Mutch (th). Foto: PA Photos
Jordon Mutch (th). Foto: PA Photos

Mutch var holdkammerat med Andreas Cornelius i Cardiff City. Modsat danskeren gjorde Mutch det faktisk okay i det walisiske.

I løbet af 2018 var han udlånt fra Crystal Palace til Vancouver Whitecaps, der dog ikke gjorde brug af deres købs-option.

Den fjerde januar blev han revet løs fra sin kontrakt med Palace.

Efe Ambrose

Efe Ambrose (tv). Foto: AP
Efe Ambrose (tv). Foto: AP

Med 113 kampe for Celtic, der i umindelige tider har domineret den bedste skotske række, skulle man tro, at en af listens yngste spillere på blot 30 år, stadigvæk kunne finde en klub.

Seneste har han spiller for Hibernian, hvor det blev til 59 kampe fordelt over halvanden sæson. 'Hibs' tilbød sågar Ambrose en ny kontrakt, som han afviste.

Lacina Traore

Foto: AP
Foto: AP

Har man sin fodboldhistorie i orden, kan man muligvis huske Lacina Traore fra sin tid i rumænske CFR Cluj.

Han scorede nemlig mod FCK i Europa League gruppespillet tilbage i 2009-10 sæsonen. Siden da har han både været i Rusland, Frankrig, England og Spanien.

Traore har rundet 28 år og må i den grad være sulten efter succes.

Se også: Rørende ord fra Schumachers søn: - Jeg er så taknemmelig

Se også: Ekspert: Tre klubber vinder transfervinduet

Nicolai Poulsen er opfostret i Randers FC en klub, der ikke kan udstå AGF. Nu tager han turen til De Hvide. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Det forbudte skifte - derfor er ny AGF'er kontroversiel

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere