Solskjær hyldes efter mirakel: - Han bliver, ingen tvivl

Spillere, gamle kollegaer og klub-legender stod i kø for at hylde Ole Gunnar Solskjær efter sejren i Paris

Der opstår forbavsende tit mirakler, når Ole Gunnar Solskjær er tilstede i den røde del af Manchester.

Onsdag aften skete det som bekendt igen, da De Røde Djævle kom fra baghjul og mod alle odds spillede sig videre i klub-turneringen over dem alle.

Paris Saint-Germains stenrige ejer, Nasser Al-Khelaifi, måtte endnu engang se sit hobby-projekt fejle i en ottendedelsfinale, mens de gæstende englændere kunne fejre, at Solkskjærs løfte, om at bringe 'de gamle dyder' tilbage til klubben, ser ud til at være indfriet.

Både spillere og legender stod efter kampen i kø for at deltage i fejringen og for at hylde den gemytlige nordmand. I omklædningsrummet var der fornemt besøg, da Sir Alex Ferguson, som Solskjær stadig konsekvent omtaler som 'the boss,' dukkede op sammen med ingen ringere end Eric Cantona.

Hovedpersonen selv var naturligt nok begejstret for både resultatet og stemningen efter kampen.

- Det er en fantastisk aften. Dét her er Manchester Uniteds sjæl.

- Skønt at se 'the Boss' i omklædningsrummet efter kampen, og drengene var simpelthen bare fantastiske.

- Bare det at se hele klubben samlet. Ejerne, tidligere managers, gamle spillere, fantastisk atmosfære, sagde Solskjær ifølge Dailymail.

Nordmanden ville ikke svare på, om han havde talt fremtidsplaner med Ferguson. Men at de to mænd begge er glade for, at storklubben nu er tilbage på sporet, lagde han ikke skjul på.

- Selvfølgelig er han også glad og stolt. Dét, vi har vist i aften, er måden vi gør det på i Manchester United, sagde Solskjær.

Følelserne sad også løst hos Cantona, der fåmælt men lykkelig gav udtryk for sin begejstring.

Romelu Lukaku var med to scoringer en af hoved-årsagerne til, at United nu skal spille kvartfinaler i Champions League. Og efter kampen var den store belgier ikke i tvivl om, hvor 'The Baby-Faced Assassin' befinder sig, når næste sæson sparkes i gang.

- Jeg er sikker på, at han bliver her, ingen tvivl om det. Han ønsker at blive og spillerne ønsker, at han bliver. Vi gør det virkelig godt, vi spiller som Manchester United bør spille, sagde han til Viasport.

Romelu Lukaku fik stilheden til at sænke sig over Parc des Princes. Indtil det hele eksploderede i engelsk jubel. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
Romelu Lukaku fik stilheden til at sænke sig over Parc des Princes. Indtil det hele eksploderede i engelsk jubel. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
 

At have en tidligere angriber som træner er heller ikke noget, der generer to-målsskytten, som i samme ombæring fortalte, at Solskjær har arbejdet målrettet på at få ham i topform den seneste måned. 

- Han ønskede, at jeg skulle bruge en tre-fire uger på at bliver virkelig skarp. Jeg har lavet meget interval- og afslutningstræning i den periode, og nu er jeg i topform.

- Men hvis du ser på holdet, så har han fået os til at spille offensiv fodbold. Han giver de unge spillere selvtillid. Nogle gange er han hård, men han ved også, hvornår tidspunktet er rigtigt til at give et kompliment, siger Lukaku ifølge Viasport.

Solskjærs gamle holdkammerat John O'Shea, kom også med rosende ord, og føler sig ligeledes sikker på, at jobbet på Old Trafford er så godt som besat.

- Han bliver den næste manager i United. Om det bliver lige nu eller til sommer, så bliver han den næste manager.

- Han skriver sig selv ind i historiebøgerne igen. Mit gæt er, at han har underskrevet kontrakten, når flyet lander i Manchester, sagde O'Shea til Sky Sport efter kampen.

Marcus Rashford har netop bragt United på 3-1. Kammeraterne er pænt tilfredse... Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 6. mar. 2019 - kl. 23:11 Parisisk VAR-ridt: United gør det umulige

Se også: United-job til debat: Nu blander Hareide sig

Se også: Varsler mytteri hvis Solskjær ikke får jobbet

 

 

 

65 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere