Stakkels Messi: Tabte til Ronaldo, så blev hans statue hugget over...

Ukendte gerningsmænd har kappet toppen af den Messi-statue, som i sommer blev opført i Buenos Aires. Det skete kort tid efter, at argentineren blev slået af Ronaldo i afstemningen om at blive verdens bedste spiller i 2016

Der er ikke meget tilbage af Messi, efter hærværket (Video: AP)

Den Lille Havfrue har prøvet det, og nu er det også overgået statuen af den lille argentinske troldmand Lionel Messi...

Ukendte gerningsmænd udøvede mandag hærværk mod den statue af den 29-årige fodboldstjerne, som står i den argentinske hovedstad Buenos Aires.

'Lionel Messis statue har været offer for vandalisering, som efterlod fodboldspillerens skulptur uden sin øvre halvdel. Byen arbejder på en reparation af statuen', skriver bystyret i Buenos Aires i en pressemeddelse.

Hærværket skete kort tid efter, at Messi havde 'tabt' til Cristiano Ronaldo ved den store FIFA-galla i Zürch. Her snuppede portugiseren titlen som verdens bedste spiller i 2016, mens Messi måtte nøjes med andenpladsen.

For et år siden var rollerne byttet om, da Messi snuppede Guldbolden for femte gang. Dengang gik det ud over Ronaldos stolthed - og den statue af ham, som er opført på hans fødeø Madeira.

Den  fik kastet rød maling på sig, og på ryggen af Ronaldo-skulpturen blev der skrevet '10 Messi'.

Messi-statuen, der blev opført i sommer i for at overbevise Lionel Messi  om, at han skulle vende tilbage til landsholdet, befinder sig på Pasea de la Gloria sammen med statuer af andre store argentinske sportsfolk såsom tennisspilleren Gabriela Sabatini og basketballspilleren Manu Ginobili.

Statuen af Lionel Messi - inden den mistede øverste halvdel. Foto: AP
Statuen af Lionel Messi - inden den mistede øverste halvdel. Foto: AP

Diego Maradona er skuffet over landsmanden Lionel Messi ikke dukkede op til FIFA store galla mandag aften. Foto: AP Intl. fodbold - 11. jan. 2017 - kl. 15:09 Maradona skuffet over Messi: 'Du skal være på plads og kæmpe'

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo er altid i krig, når der skal stemmes. Foto: AP/Valeriano Di Domenico Intl. fodbold - 9. jan. 2017 - kl. 22:34 Messi og Ronaldo bekrigede hinanden - og de her stemte helt i skoven

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere