Stjerne udsat for brutalt hjemmerøveri

Den tidligere Manchester City-spiller Nicolas Otamendi blev overfaldet af fire maskerede mænd i sit eget hjem

Nicolas Otamendi fik en grim oplevelse. Foto: Ritzau Scanpix
Nicolas Otamendi fik en grim oplevelse. Foto: Ritzau Scanpix

Den argentinske Benfica-spiller Nicolas Otamendi blev mandag morgen udsat for et voldsomt og brutalt røveri i sit eget hjem i Lissabon, hvor også Otamendis familie var tilstede.

Det skriver den portugisiske avis Correio da Manhã.

Avisen skriver, at røveriet fandt sted bedst som Otamendi var vendt hjem til sit hus, efter han havde været af sted med Benfica-truppen i forbindelse med søndagens udekamp mod Famalicao.

Ifølge den portugisiske avis blev den 33-årige forsvarsspiller overfaldet af fire maskerede mænd, som tvang ham til at adlyde dem - blandt andet ved at putte et bælte om halsen på ham.

Herefter fik de maskerede mænd angiveligt Nicolas Otamendi til at vise dem, hvor de forskellige værdier var at finde i huset.

Correio da Manhã skriver, at de maskerede mænd undervejs kom ind i det rum, hvor Otamendis kone og børn var, og at familien gik i panik, da de så, hvad der var på færde.

Det lykkedes angiveligt røverne at slippe af sted med en del kontanter samt nogle meget værdifulde ure.

Nicolas Otamendi har sammen med sin familie meldt røveriet til det portugisiske politi, som nu undersøger sagen nærmere og forsøger at finde frem til de maskerede mænd.

Den argentinske forsvarsspiller har en fortid i Premier League, hvor han spillede for Manchester Ctiy fra 2015 til 2020.

I sommeren 2020 skiftede han fra City til Benfica, hvor han spiller i dag.

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Danny Blind, da han i 2008 afbrød Aabrinks sjældne ferie med nyheden, at Ajax’ havde fyret Kenneth Perez.

Gå ikke glip af tredje afsnit af 'Agenterne’ - lyt her eller i din fortrukne podcastapp.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.