Stjernens opsigtsvækkende melding

Den tidligere stjernespiller Zé Roberto langer ud efter den brasilianske regering og dennes ageren under coronapandemien

Zé Roberto nåede 62 kampe gennem ni sæsoner i Champions League for henholdsvis Real Madrid, Bayer Leverkusen og Bayern München. Her ses han i aktion mod David Beckham og Real i 2004. Foto: AP/Ritzau Scanpix
Zé Roberto nåede 62 kampe gennem ni sæsoner i Champions League for henholdsvis Real Madrid, Bayer Leverkusen og Bayern München. Her ses han i aktion mod David Beckham og Real i 2004. Foto: AP/Ritzau Scanpix

Det vakte international opsigt, da Bayern München i april smækkede et billede af deres tidligere topspiller Zé Roberto på Instagram.

Det var hapset fra hans egen og viste ham i bar overkrop i en park et sted - vist nok hjemme i Brasilien.

Grunden til den store interesse var Zé Robertos fysik. For den er ganske enkelt imponerende.

Hvis man igen og igen er rendt ind i billeder af Cristiano Ronaldos bare overkrop, der snart sagt er blevet vist alle steder, skal der nok meget til at imponere. Men Zé Roberto gør ham rangen stridig.

Og brasilianeren er omkring ti år ældre - og pensioneret fodboldspiller vel at mærke.

Efter en lang og bemærkelsesværdig flot karriere i blandt andet Bayern og Bayer Leverkusen arbejder Zé Roberto i dag som rådgiver og ambassadør for storklubben Palmeiras, der også var hans sidste klub som aktiv, inden han stoppede 43 år gammel i 2017.

Derfor har han stået midt i det hele, mens coronavirussen har ædt sig gennem det enorme land og - i skrivende stund - nærmer sig 70.000 døde - kun overgået af USA.

I forbindelse med den tyske pokalfinale 4. juli mellem Bayer Leverkusen og Bayern München tog den spanske sportsavis AS en snak med stjernen, der har spillet for begge klubber - og i øvrigt også Real Madrid, hvilket nok er grunden til, at AS husker ham.

Der er ingen fælles linje
Meget af interviewet handler om tysk fodbold, men han undlader ikke at sende et par stikpiller til parlamentet i Brasilien.

- Brasilien gennemgår en vanskelig tid. Jeg refererer ikke kun til virussen - men også økonomien og regeringens politik. I stedet for at stå samlet, er regeringen splittet, siger han.

- Én person siger én ting, mens andre svarer det modsatte. Politikere har forskellige holdninger, men lige nu har befolkningen brug for en leder, og de har brug for at kunne stole på, hvad de får at vide.

- Mange mener, at det er nødvendigt at blive hjemme, men sundhedsministeren siger nej. Der er ingen fælles linje. Og det gør alting meget sværere, siger nu 46-årige Zé Roberto.

Det er to et halvt år siden, karrieren som professionel fodboldspiller sluttede for Zé Roberto. Udover sine forpligtelser for Palmeiras synes han at bruge al sin tid på at træne. Og er du vimmer, hvor han træner.

Hvis man følger hans Instagram-konto, kommer det ikke som nogen overraskelse, at José Roberto da Silva Júnior, som hans forældre besluttede engang i 1974, han skulle hedde, er i topform.

Som aktiv i storklubber som Bayern, Leverkusen og Real Madrid var han kendt som en alsidig og arbejdsom back og midtbanespiller. Men noget fysisk monster var han nu ikke.

Det er han nu. Mens andre tidligere fodboldspillere og landsholdskollegaer som Ronaldo, Ronaldinho og Adriano er blevet lidt rundere på de flere ledder og kanter, er det gået den anden vej for Zé Roberto.

Konkurrerer med sig selv
- Den eneste, du skal konkurrere med for at blive bedre, er den person, du var i går. Altid forbliv fokuseret! GO!, skrev han.

Og det gør han så.

Zé Roberto slog igennem, da han var med på det Portugesa-mandskab, der i 1996 overraskende nåede finalen om mesterskabet.

Det fik Real Madrid til at købe ham, men trods et vundet mesterskab i 1997, drog han hjem til Flamengo i håbet om at komme med til VM i 1998. Det lykkedes, og han nåede tilmed et par minutter i 3-2-sejren over Danmark. Mere blev det dog ikke – altså bortset fra en sølvmedalje.

Da var skiftet til Leverkusen allerede sikret, hvilket begge parter siden blev lykkelige over, og Zé Roberto havde en stor aktie i tre sæt sølvmedaljer i 1999, 2000 og 2002 samt finaleplads i både pokalturnering og Champions League i 2002.

Neverkusen
På utroligste vis vandt de aldrig en eneste pokal, selvom de ved flere lejligheder var snublende nær. Derfor endte de med at få det i klubben ulidelige øgenavn Neverkusen... Klubben har i øvrigt fortsat ikke vundet et trofæ.

Inden CL-finalen mod Real Madrid havde Zé Roberto annonceret, at han ville følge holdkammeraten Michael Ballack til München. Og her fortsatte succesen.

Tre mesterskaber fulgte, men da Felix Magath ikke ville bruge ham (Zé Roberto sagde siden, at den kontroversielle træner ’fratog mig glæden ved at spille fodbold'), drog han hjem til Brasilien og Santos, inden Ottmar Hitzfeld hev ham retur til München, hvor han spillede en væsentlig rolle på midtbanen sammen med Mark van Bommel, da Bayern vandt The Double i 2008.

Inden han stoppede karrieren, gav han et bud på, hvorfor han var i stand til at holde sig på toppen i så mange år og spille mere end 700 kampe uden nogle større skader.

- Jeg har ingen laster. Jeg drikker ikke alkohol, jeg ryger ikke, jeg spiser fornuftigt – og så sover jeg godt om natten.

- Jeg har min familie, der udgør den største sikkerhed i mit liv. Det er vigtige faktorer i bestræbelserne på at blive ved med at spille på det høje niveau, selvom jeg er blevet så gammel, sagde han.

85 landskampe for Brasilien
Som 35-årig forlod han Bayern i 2009. HSV havde herefter glæden af ham i to sæsoner, inden han via Al-Garafa i Qatar rundede en imponerende karriere af i Grêmio og Palmeiras 43 år gammel i 2017.

Han vandt Copa América to gange og spillede 85 landskampe for Brasilien og var eneste brasilianer på All Star-holdet ved VM i 2006, selvom Brasilien var røget ud i kvartfinalen.

Zé Roberto nåede det hele som fodboldspiller. Både på klub- og landshold. Han var blandt andet med, da Brasilien ekspederede Danmark ud af VM i 1998...

1 af 7  I rollen som målscorer mod Werder Bremen i februar 2008. Foto: Michael Dalder/Reuters/Ritzau Scanpix
2 af 7  I nærkamp med Juninho, da Leverkusen møder Lyon i Champions League i oktober 2001. Foto: Jürgen Schwarz/Reuters/Ritzau Scanpix
3 af 7  24. maj 2017 i Palmeiras-trøjen i en af sine sidste kampe på topplan. Foto: Andre Penner/AP/Ritzau Scanpix
4 af 7  David Beckham kan ikke få bolden fra Zé Roberto, da Real Madrid og Bayern München mødes i Champions League i februar 2004. Foto: AP/Ritzau Scanpix
5 af 7  Igen som målscorer for Bayern med Roque Santa Cruz bag sig i en Liga Cup-semifinale mod Leverkusen i 2004. Foto: Martin Meissner/AP/Ritzau Scanpix
6 af 7  Kærligheden til Jesus er stor. Både hos Lúcio og Zé Roberto (måske også Thorsten Frings), da Bayern har vundet pokalturneringen i Tyskland efter sejr over Schalke i 2005. Foto: Thomas Bohlen/Reuters/Ritzau Scanpix
7 af 7  To minutter plus tillægstid fik Zé Roberto i VM-kvartfinalen mod Danmark i 1998. Her jubler han sammen med Junior Baiano, Marcelo Goncalves og Denilson, da semifinalen er hjemme. Arkivfoto: Lars Poulsen

Han ville have været selvskrevet til verdensmesterholdet i 2002, men paradoksalt nok holdt en skade holdt ham helt ude af truppen.

- Hvis en spiller passer på sig selv, kan han fortsætte, så længe han har lyst. Det var det der gjorde, at jeg kunne holde niveau så længe, sagde han til Goal for et par år siden.

- Jeg passede altid på mig selv, da jeg spillede. Jeg havde altid særlig fokus på min fysiske tilstand, og det gav mig en fordel.

Da Manchester Citys Fernandinho i januar blev bedt om at sætte sit ultimative drømmehold af spillere, han havde spillet med, var Zé Roberto med. Som den mest naturlige ting i verden.

På grund af hans evne til at spille alt fra venstre back til central midtbane – og for hans evne til at holde sig på toppen så længe.

- Han spillede på så højt et niveau i så mange år. Til han var 43. Som kantspiller, venstre back, midtbane. I Real, Bayern. Han er en stor inspiration for mig, sagde Fernandinho.

4 kommentarer
Vis kommentarer