Største danske sommertransfer: Så meget betaler Fenerbahce for Kjær

Simon Kjær har underskrevet en fireårig aftale med den tyrkiske storklub

Simon Kjær bliver Danmarks bedst betalte fodboldspiller med sin nye kontrakt. (Foto: Milliyet)
Simon Kjær bliver Danmarks bedst betalte fodboldspiller med sin nye kontrakt. (Foto: Milliyet)

Simon Kjær er nu officielt Fenerbahce-spiller.

Det meddelte den tyrkiske klub på sin hjemmeside onsdag formiddag og kunne fortælle, at den danske landsholdsforsvarer har skrevet under på en fireårig kontrakt.

Ekstra Bladet kunne allerede tirsdag aften fortælle, at der kun manglede et lægetjek, før Kjær kunne skrive under, og det gennemgik han uden problemer onsdag morgen i Istanbul.

Se også: Kjær kun et lægetjek fra Fenerbahce

Dermed er det slut på et par hektiske dage for landsholdsforsvareren. Lørdag aften anede han ikke, at han skulle til Istanbul dagen efter, og på få dage er det altså blevet til en aftale, der forgylder Kjær.

Han kommer til at få en guldrandet kontrakt på 30 millioner kroner netto om året, som er langt fra nummer to på listen Nicklas Bendtner, der tjener omkring de 23 millioner kroner - men det er før skat.

Kjærs beløb er det, der ryger ind på kontoen.

Det er også den største danske transfer denne sommer og bliver formentlig ikke slået yderligere i sommerens løb.

Fenerbahce betaler ifølge Ekstra Bladets oplysninger 57 millioner kroner her og nu til den franske klub Lille, og så venter der 18 mio. kr. yderligere i bonusbetalinger, så transfersummen lander med stor sandsynlighed på 75 mio. kr.

Se også: Den nye lønkonge: Så meget kan Kjær tjene i Tyrkiet

51 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere