Enken og hans børn har besluttet at donere Nobby Stiles’ hjerne til videnskaben.
Verdensmesteren fra 1966 døde sidst i oktober af Alzheimers, 78 år gammel, og nu kan forskere ved Glasgow Brain Injury Research Group forsøge at belyse, hvorvidt hans demenssygdom var fodboldrelateret.
Familien er ikke den første til at donere en afdød fodboldhelts hjerne. Det samme gjorde enken efter den demensramte forsvarsspiller Bill Gates fra Middlesbrough for nylig og opfordrede andre til at gøre det samme.
Nobby Stiles enke, Kay Stiles, der også er søster til Leeds-legenden Johnny Giles, fortæller, at man allerede før hans død talte om emnet.
- Men det er meget hårdt at gøre, mens du stadig ser på den person hver dag.
En anden stor stjerne fra Manchester United, Gordon McQueen, blev tidligere tirsdag endnu et offer for en demens-relateret sygdom, hvis forløb Stiles-familien beskriver som ’et levende mareridt’ at have med at gøre.
- Da Nobby døde, tænkte jeg på, hvor meget han havde lidt. Hvis vi ved at donere hans hjerne kan hjælpe andre til ikke at lide som ham, så må vi gøre det.
Stiles’ søn, John, der har spillet flere end 150 ligakampe for Leeds og Doncaster, siger:
- For mig var det helt afgørende, at vi med donationen kan bidrage til at hjælpe tidligere og nuværende spillere, der lider eller kommer til at lide af demens. Beslutningen er dog min mors, og jeg er stolt af, at hun havde modet til at tage den.
- Det er en hård beslutning, men jeg vil bede alle fodboldfamilier overveje, at det vil gøre en stor forskel, hvis sammenhængen kan bevises.
Her henviser han ikke mindst til de mange hovedstød til træning og kamp, som britiske spillere traditionelt har udsat sig selv for.
Sidste år blev fodboldverdenen rystet, da Sir Bobby Charlton blev det femte offer fra VM-holdet i 1966 med diagnosen.
Hattrickhelten fra finale mod Vesttyskland, Sir Geoff, fortalte i november, at han personligt ville donere sin hjerne efter at have set sine holdkammerater dø i et ’ufatteligt brutalt år’.
Samtidig appellerede han til, at træningen i hovedspillet forbydes for alle ungdomsspillere.
Også store navne som Martin Peters, Ray Wilson og Jeff Astle døde sidste år.
Hurst husker tilbage:
- Da vi trænede i West Ham, havde vi en bold hængende ned fra loftet, som vi ville heade til i tyve minutter ad gangen. Vi spillede tennis med hovedet i gymnastiksalen, og ude på træningsbanen headede vi ved for- og bagstolpe måske 20-30 gange i træk indenfor en halv time. Jeg tror, det handler mest om træningen.
Ind i dødskampen: Vil reducere hovedstød
En af de største ramt af demens