Storfavoritten møder næppe op til Ballon d'Or

Cristiano Ronaldo ventes at vinde Ballon d'Or-kåring for fjerde gang, men han forventes ikke til stede

Han var med til at vinde Champions League med Real Madrid i maj, og i sommer var han hovedfiguren, da Portugal overraskende vandt EM.

Disse bedrifter er hovedårsagerne til, at Cristiano Ronaldo er storfavorit til at vinde France Footballs Ballon d'Or-kåring mandag aften som et symbol på, at han har været verdens bedste fodboldspiller i 2016.

- Der er slet ikke noget at debattere. Han får guldbolden, har Real Madrids træner, Zinedine Zidane, sagt op til mandagens kåring.

Det ventes dog ikke, at Ronaldo selv er til stede ved kåringen i Paris, da Real Madrid i denne uge deltager i VM for klubhold i Japan.

Vinder Ronaldo prisen, vil det være fjerde gang i karrieren. Han har sammen den argentinske rival Lionel Messi haft patent på prisen siden 2008, hvor Ronaldo fik prisen første gang. Siden har han modtaget den i 2013 og 2014.

Messi har vundet den fem gange, i 2009, 2010, 2011, 2012 og 2015.

De seneste seks år er Ballon d'Or-prisen blevet uddelt i et samarbejde med Det Internationale Fodboldforbund (FIFA), men FIFA har valgt at trække sig fra samarbejdet med France Football.

I stedet har FIFA lanceret en række nye hæderspriser, som får det overordnede navn "The Best Fifa Football Awards". De uddeles til januar.

Intl. fodbold Her er Ronaldos rivaler til prisen som 'verdens bedste'

Fransk fodbold Voldsom Balotelli-udmelding: Jeg kan vinde Ballon d´Or

Intl. fodbold Frygter intet: Nu lægger Ronaldo sine skattepapirer frem

(Foto: AP) Plus Ronaldos arvtager: Købt for 25 fodbolde - solgt for 260 mio. kr.

15 kommentarer
Vis kommentarer