Styrter i havnen: Fodboldstjerne taber vanvittigt væddemål

Angriberen Mario Balotelli er altid frisk på en god omgang lir

Mario Balotelli er altid klar på lidt ballade. Foto: Ritzau Scanpix
Mario Balotelli er altid klar på lidt ballade. Foto: Ritzau Scanpix

Igennem en årrække har italienske Mario Balotelli henrykt med sine fodboldevner, men han har i lige så høj grad vakt opsigt med sin personlighed og optræden udenfor banen.

Det har på mange måder gjort ham til en kultfigur, og når der er mulighed for lidt gang i gaden, siger Balotelli sjældent nej.

I øjeblikket er Marseille-angriberen tilbage i hjemlandet Italien, hvor han har gjort sig bemærket på de sociale medier. I bydelen Mergellina i Napoli deltog Balotelli nemlig i et bemærkelsesværdigt væddemål med en lokal cafeejer.

Ifølge flere medier var beskeden klar fra angriberens side. Cafeejeren skulle blot køre sin Vespa-knallert i havnen, så ville han modtage 2000 euro (omkring 15.000 kroner, red.).

Den mulighed ville han ikke lade gå forbi, så iført blot underbukser torpederede cafeejeren vandoverfladen i havnen og modtog sine penge fra Balotelli. Det hele er blevet fanget på video og delt af Balotelli selv.

Vis dette opslag på Instagram

Buongiorno così ! (Vespa ripescata).

Et opslag delt af Mario Balotelli (@mb459) den



Balotelli ville dog ikke tillade, at knallerten blev liggende på havnebunden, så Vespaen blev hevet i land igen. Og ganske imponerende nok virkede den stadig på trods af mødet med vandet. Det fremgår også af Balotellis Instagram-historie.

28-årige Balotelli har tidligere spillet for Nice, AC Milan, Liverpool, Manchester City og Inter.

Se også: Super-agents fidus: Sådan tjener han 82 millioner

Se også: Den jubel har du aldrig set før

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere