Suarez-comeback gav point til Uruguay efter brasiliansk chokstart

Brasilien kunne ikke holde fast i 2-0-føring mod Uruguay, der igen havde Luis Suarez med i truppen. Det skulle vise sig at give bonus

Luis Suarez scorede i sin comeback-kamp for Uruguay. Der er gået næsten to år, siden han bed fra sig mod italieneren Giorgio Chiellini under VM i Brasilien. (Foto: AP)
Luis Suarez scorede i sin comeback-kamp for Uruguay. Der er gået næsten to år, siden han bed fra sig mod italieneren Giorgio Chiellini under VM i Brasilien. (Foto: AP)

Luis Suarez fejrede natten til lørdag dansk tid sin tilbagevenden til Uruguays landshold ved at score et enkelt mål i VM-kvalifikationskampen mod Brasilien.

Kampen endte 2-2, og dermed fastholder Uruguay sin andenplads i den sydamerikanske kvalifikationspulje.

Næsten to år er gået, siden Suarez bed italieneren Giorgio Chiellini i en kamp under VM i sommeren 2014. Forseelsen kostede Suarez en karantænedom på fire måneder, men først nu er Suarez tilbage på landsholdet.

Uruguay havde vundet tre af holdets fire foregående VM-kvalifikationskampe uden sin stjernespiller, men holdet fik en rædselsfuld start mod Brasilien.

Se også: Rørende farvel: Sorgramt FC Barcelona med original Cruyff-afsked

Knap var spillet sat i gang, før Douglas Costa bragte hjemmeholdet foran. Og scoringen i første minut blev fulgt op af Renato Augusto, der i det 26. minut gjorde det til 2-0 til Brasilien.

Seks minutter senere lykkedes det Edinson Cavani at reducere for Uruguay, og tre minutter inde i anden halvleg udlignede Luis Suarez til slutresultatet 2-2.

Efter fem spillerunder er Uruguay med ti point på andenpladsen i VM-puljen, hvor de fire øverste kvalificerer sig direkte til VM i Rusland i 2018. Ecuador er etter med 13 point, mens Brasilien, Paraguay og Argentina alle har skrabet otte point sammen.

Næste runde spilles 30. marts.

Se også: Tæsker kasser ind i Spanien: Måtte vente 35 år på landsholds-scoring

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere