Talte med Eriksen: Han var afklaret

Det var interessant og forløsende for Andreas Kraul at interviewe Christian Eriksen

Christian Eriksen på træningsbanen med det danske landshold, hvad han har prøvet mere end 100 gange. Foto: Jens Dresling
Christian Eriksen på træningsbanen med det danske landshold, hvad han har prøvet mere end 100 gange. Foto: Jens Dresling

Han vidste det omgående, da de mødtes. Det her ville blive godt.

Og Andreas Kraul fik ret.

Efter godt 20 år som sportsjournalist fik han mellem jul og nytår chancen for et interview, han vidste, alle i den danske sportspresse higede efter: Den første snak med Christian Eriksen efter hjertestoppet i juni.

Selvom man måske kunne tro, at der ville være en sund portion ærefrygt og spænding forbundet med opgaven, fortæller Kraul til Ekstra Bladet, at forberedelserne til interviewet var meget grundlæggende fra de første sider i lærebøgerne på Journalisthøjskolen.

- Det er sjovt, for vi talte i forberedelserne tidligt om, at det egentlig handlede om ret basal spørgeteknik. Det var grundlæggende de spørgsmål, vi alle har gået med. Interviewet krævede selvfølgelig noget struktur, noget opbygget tillid, og at jeg ville gerne have ham til at svare i den rigtige rækkefølge. Men det var simple spørgsmål som ’hvad skete der’, ’hvad så nu’ og så videre, fortæller Andreas Kraul.

Du kan se hele interviewet med Christian Eriksen her

Han har ikke fået en konkret årsag til, hvorfor det lige blev ham, der fik muligheden for at begå interviewet, men:

- Jeg går ud fra, at mange har budt ind på det. Det har vi fra DR Sporten i hvert fald gjort. Og på et tidspunkt var der så hul igennem, siger han.

Andreas Kraul gætter på, at han har kommenteret 104-105 af Eriksens foreløbig 109 landskampe. Og naturligvis også opgøret mod Finland 12. juni.

- Det, at jeg sad i Parken som kommentator foran hele Danmarks befolkning på DR1 og på den måde har haft førstehåndstilgang til episoden, kan godt have været med til det; nok også kombineret med mine mange år omkring landsholdet, hvor jeg har forsøgt at behandle stoffet ordentligt og professionelt.

Afklaret og energifyldt
Og selve snakken blev lige så god, som Kraul havde turdet håbe på.

- Fra det øjeblik, han kom ind ad døren, vidste jeg, at det ville blive godt.

- Jeg kunne øjeblikkeligt fornemme det på ham. Han var i godt humør, afklaret og energifyldt. Han havde et drive og noget, han gerne ville fortælle, siger Andreas Kraul.

Han føjer til, at det faktisk er rart som sportsjournalist ikke altid at kende svarene på de spørgsmål, man stiller. Og sådan var det med Eriksen.

- Jeg var jo også nysgerrig, og det var ret interessant. Men det blev meget personligt, og Christian fortæller om de oplevelser, han har haft og den bearbejdning, der har været.

- Det virker virkelig til, at han er kommet et godt sted hen.

Dokumentaren 'Christian Eriksen – Min Historie' kan ses på DRTV. Den vises også på DR1 lørdag 8. januar klokken 21.00.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En ekstra afslutning

Andreas Kraul blev som så mange andre meget påvirket af de scener, der udspillede sig i Parken 12. juni, da Christian Eriksen faldt om.

Han mener, det var en kæmpe fordel for ham og medkommentator Morten Bruun, at de allerede dagen efter skulle kommentere en ny kamp i Amsterdam og derfor forblev i den zone, de havde forberedt sig på: At kommentere EM-kampe.

- Oplevelsen var ret voldsom, og jeg forestiller mig, at mange nok har haft den her klump eller knude i maven efterfølgende.

- Jeg fik rigtig meget ud af at sidde overfor Christian Eriksen og høre det med hans egne ord. At høre hvordan han er kommet videre. Det gav mig noget personligt. For hvis Christian er videre fysisk og mentalt, så kan vi andre også roligt komme det. Jeg kunne mærke, at det var rart, at det faldt på plads og se det med mine egne øjne, fortæller Andreas Kraul.

- Det var en ubehagelig oplevelse, der havde en lykkelig udgang. Og det er der nu kommet en ekstra afslutning på, hvor han sidder og siger, at alle meldinger er, at han kan spille, og at det vil han gerne. Familien bakker op, og han er klar.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kærligheden til Spurs tilfælles

Christian Eriksen spillede for Tottenham Hotspur 2013-2020. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen spillede for Tottenham Hotspur 2013-2020. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Andreas Kraul understreger, at der ikke er noget personligt forhold mellem ham og Christian Eriksen.

Kraul var til stede i Wien, da en purung Eriksen fik debut under Morten Olsens ledelse i rødt og hvidt i marts 2010.

Og siden er det blevet til godt og vel 100 landskampe i kommentatorboksen, hvor Eriksen har været på banen, ligesom det er blevet til et utal af interviews gennem årene.

- Det har altid været rent fagligt. Vi har Tottenham tilfælles, men vi er hverken venner eller bekendte, og jeg er glad for nu, at det er et professionelt valg.

- Der var ikke noget personligt – udover at vi begge var i Parken 12. juni, fortæller han til Ekstra Bladet.

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.