Tidligere FCK-spiller på vej hjem til Belgien

Igor Vetokele sættes i forbindelse med et skifte til Standard Liege

Vetokele i aktion for FCK. Nu er han på vej tilbage til Belgien, hvor han tidligere har huseret (Foto: Lars Poulsen, Polfoto)
Vetokele i aktion for FCK. Nu er han på vej tilbage til Belgien, hvor han tidligere har huseret (Foto: Lars Poulsen, Polfoto)

Igor Vetokele forlod forrige sommer FC København til fordel for engelske Charlton, der angiveligt betalte 22 millioner kroner for spilleren. Men allerede efter kun en sæson i Championship ligner det, at Vetokele er på vej mod endnu et skifte.

Vetokele har ellers nettet 11 gange i 33 kampe for Charlton, men har i denne sæson fået konkurrence i form af danske Simon Makienok, der har startet inde i de første kampe.

Nu meddeler det belgiske medieHet Belang van Limburg, at den tidligere FCK'er skal spille for Standard Liege. Vetokele skal være blevet set på stadion i gårsdagens kamp mod Club Brügge, hvor Standard Liege fik tæsk med hele 1-7.

23-årige Vetokele har tidligere spillet for Gent og Cercle Brugge i Belgien.

0 kommentarer
Vis kommentarer