Tidligere Premier League-stjerne dømt til 15 måneders fængsel

Tjekkiske Tomas Repka er for anden gang på et år dømt fængselsstraf - denne gang for bedrageri

Den tidligere topspiller Tomas Repka skal muligvis i fængsel for bedrageri. Han har do appelleret dommen på 15 måneders fængsel. Foto: Michal Cizek/AFP/Ritzau Scanpix
Den tidligere topspiller Tomas Repka skal muligvis i fængsel for bedrageri. Han har do appelleret dommen på 15 måneders fængsel. Foto: Michal Cizek/AFP/Ritzau Scanpix

På banen var Tomas Repka en hård hund - det vidner 20 udvisninger i karrieren om.

Noget tyder på, at den tidligere West Ham-kæmpe ikke helt kan lægge det image fra sig, selv om han lagde støvlerne på hylden i 2014.

For hjemme i Tjekkiet er den 45-årige eks-fodboldspiller efterhånden en kendt mand i diverse retssale. Senest torsdag, hvor han ved en domstol i Prag blev idømt 15 måneders ubetinget fængsel for bedrageri.

Repka havde nemlig solgt en lejet Mercedes til en kvinde for 350.000 kroner med en hensigtserklæring om at overdrage ejerskabet til hende. Det skete imidlertid aldrig, og han blev derfor meldt til poitiet.

I retten i Prag faldt hammeren ganske hårdt over den tidligere fodboldspiller - måske fordi han i august sidste år fik en anden dom.

Dengang blev han idømt seks måneders fængsel for at sælge seksuelle ydelser i sin ekskones navn, mens hans nuværende kæreste, tv-værten Katerina Kristelova fik en bøde for udbredelse af hævn-porno i samme sag. Repka slap dog billigt fra sit nummer, da kendelsen blev konverteret til samfundstjeneste. Tidligere har han to domme for spritkørsel bag sig.

Det sidste punktum er dog ikke sat i denne sag. For Repka og hans forsvarer appellerede øjeblikkeligt kendelsen. Det samme gjorde også anklageren, der tydeligvis heller ikke var tilfreds med dommen.

Tomas Repka spillede som aktiv i to tempi for hjemlandets storhold Sparta Prag, men er nok mest kendt for sin tid i først Fiorentina og siden for West Ham, hvor han spillede i fem sæsoner.

Den stærke midtstopper repræsenterede sit land 46 gange.

Intl. fodbold - 5. feb. 2019 - kl. 12:27 Mourinhos million-snyd bliver til million-straf

Se også: Tidligere fodboldchef får bøde og fængselsstraf for bedrageri

Se også: Voldtægts-anklager vælter ned over fodboldspiller: Nu giver han igen

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere