Tidligere UEFA-præsident: Blatter købte stemmer

Lennart Johansson fortæller, at Sepp Blatter gjorde alt for at få Michel Platini indsat som UEFA-præsident i 2007

Sepp Blatter på ny kommet i hård modvind. (Foto: AP)
Sepp Blatter på ny kommet i hård modvind. (Foto: AP)

Svenske Lennart Johansson har tidligere fortalt, at han er sikker på, at der var fusk indblandet, da han i 1998 tabte FIFA-præsidentvalget til Sepp Blatter.

Schweizeren Sepp Blatter har siden siddet i spidsen for FIFA, og nu fortæller Lennart Johansson, der er tidligere præsident i UEFA, at han også er overbevist om, at Blatter havde en finger med i spillet, da Michel Platini vandt afstemningen i 2007 over netop Lennart Johansson, der havde siddet i stolen i 12 år.

Jan Jensen Banditten Blatter vandt igen

Svenskeren fortæller i "Lundhs Podcast" på aftonbladet.se, at han mener, Blatter er hovedårsagen til, at han ikke vandt præsidentvalget i 2007.

- Og købte stemmer. Ja, det gjorde han, siger Lennart Johansson i podcasten.

- Han var stærk dengang, og det er han stadig. De, som skulle stemme, blev ramt af Blatters ord. Blatter ville satse på Platini, og så ville andre det også. Han har nu sagt, hvad han vil gøre, og så gør vi det også. Så stærk var han dengang, siger Lennart Johansson videre.

Marianne Jelved vil gerne af med Sepp Blatter. (Foto: AP) Intl. fodbold Efter korruptions-skandale: Dansk minister åben for alternativ til FIFA

Den nu 85-årige svensker fortsætter i inteviewet med at kritisere Sepp Blatter - blandt andet for de mange mærkelige aftaler, han har indgået. Og som rygter siger, har givet Blatter flere millioner på bankbogen under bordet.

0 kommentarer
Vis kommentarer