Til kamp mod corona: Stjerne donerer millioner

Robert Lewandowski har sammen med sine kone givet 7,5 mio. kr. til den fond, som to holdkammerater i Bayern München har stiftet

Robert Lewandowski har sammen med sin kone Anna doneret 7,5 mio. kr. til fonden We Kick Corona. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
Robert Lewandowski har sammen med sin kone Anna doneret 7,5 mio. kr. til fonden We Kick Corona. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix

Bundesliga-stjernerne står i kø for at hjælpe til i kampen mod corona.

De tyske landsholdsspillere Leon Goretzka og Joshua Kimmich stiftede tidligere på ugen fonden We Kick Corona og smed sammenlagt en mio. euro - ca. 7,5 mio. kr. - i puljen.

Siden har flere andre kendte fodboldnavne støttet Bayern München-spillernes fond - bl.a. Leroy Sané, Mats Hummels og Julian Draxler - og nu spytter Robert Lewandowski det hidtil største beløb i hjælpekassen.

Sammen med fru Anna har den polske stjerneangriber besluttet at donere 7,5 mio. kr. til det gode formål.

- Vi kender alle til den svære situation. I dag er vi alle på samme hold. Lad os være stærke i denne kamp.

- Kan vi hjælpe nogen, så lad os gøre det, siger Lewandowski-parret til Bild.

Joshua Kimmich, der her er i aktion for Tyskland mod Danmark på Brøndby Stadion i 2017, er en af stifterne af fonden We Kick Corona. Foto: Jens Dresling
Joshua Kimmich, der her er i aktion for Tyskland mod Danmark på Brøndby Stadion i 2017, er en af stifterne af fonden We Kick Corona. Foto: Jens Dresling

We Kick Corona har hurtigt fået indsamlet et betydeligt millionbeløb, som sociale institutioner og velgørende formål kan ansøge om at få del i.

- Alle kan hjælpe - både med lidt og med meget. Kun hvis vi står sammen nu, er ansvarlige og er der for hinanden, kan vi komme ud af denne krise, siger Bayerns Joshua Kimmich, der altså er en af hovedmændene bag det nye initiativ.

Også danske fodboldspillere har doneret penge til andre i denne krisetid.

Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har givet godt 160.000 kr. til de ældre borgere i Leicester, så de midt i coronaepidemien kan føle sig sikre og trygge.

Og så har spillerne i 2. divisionsklubben Brønshøj valgt at tilbagebetale en del af deres løn de kommende fire måneder.

Den historie kan du læse her: Se også: Kæmpe gestus: Tilbagebetaler dele af lønnen

Se også: Tidligere Real Madrid-præsident død af corona

Se også: Desperat efter Barça-skifte: Vil gøre alt

Åge Hareide fik ikke lov at sætte punktum som dansk landstræner. Nordmanden går glip af EM. Foto: Jens Dresling Sport og Spil EM er udsat: Her er vinderne - og de store tabere
37 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport