Tilsviner Barcelonas svinedyre angriber: - Det var til grin!

Dortmund-målmanden Roman Weidenfeller er bestemt ikke fan af sin tidligere holdkammerat Ousmane Dembele, der sidste sommer gennemtvang et skifte til Barcelona

- Det var til grin, siger Robert Weidenfeller om Ousmane Dembele's opførsel forud for skiftet til Barcelona. Til grin blev Dembele også, da han kiksede sine jongleringer under præsentationen i den spanske storklub. (Video: AP/SNTV)

Målmand hos Borussia Dortmund Roman Weidenfeller langer ud efter sin tidligere holdkammerat Ousmane Dembele, der sidste sommer gennemtvang et skifte til Barcelona.

Det skriver ESPN.

Den 20-årige franskmand forlod Dortmund for 782 millioner kroner, efter at han nægtede at møde op til træning, hvis ikke klubben tillod et skifte til den catalanske storklub.

'Det er til grin'
Weidenfeller lagde ikke fingre imellem, da han talte med ESPN inden Dortmunds sidste kamp i sæsonen mod Hoffenheim.

- Man forlader ikke bare en klub på den måde. Det forårsagede stor uro, der ikke kunne beroliges af nogen. Det her er en holdsport - fodbold er ikke tennis, og han samlede ikke engang sine fodboldstøvler op. Det var til grin, sagde den 37-årige målmand.

Dembele scorede 10 mål i sin første og eneste sæson i Bundesligaen, efter han skiftede fra franske Rennes i 2016.

Dembele anklaget for utaknemmelighed
Dortmund suspenderede ham på ubestemt tid, da han udeblev fra træning som følge af Barcelonas interesse for det unge talent. Weidenfeller forklarer til ESPN, at han aldrig havde set noget lignende i sin mere end 20 år lange karriere.

- Dembele fik, i en alder af 19, muligheden for at skabe sig et navn hos Dortmund. Det var her, han udviklede sig til en spiller, som Barcelona gerne ville købe, men i stedet for at være taknemmelig så besluttede han sig for at forlade klubben ved at blive hjemme og svigte sine holdkammerater, sagde han.

'Der er andre muligheder'
Weidenfeller, der forventes at lægge støvlerne på hylden senere på måneden, tilføjede overfor ESPN, at han godt kan forstå, at en ung spiller kan blive lokket af interessen fra en stor klub.

- Det er okay, men hvis du beslutter dig for at forlade klubben, er der andre muligheder. Du forsøger at finde en løsning, der tilfredsstiller alle parter, sagde han.

Det er ikke lykkedes for Dembele at etablere sig selv som fast mand på Barcelona-mandskabet i sin første sæson i Spanien. Det hænger blandt andet sammen med, at han blev langtidsskadet i begyndelsen af sæsonen.

Se også: Super-indkøb på vej? Barcelona bekræfter stjernemøde
Se også: Triumferer mirakuløst i nedrykningsgyser
Se også: Traditionsklub sætter kurs mod Superligaen

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere