Topmøde i dag: Ledere afslører frygt

Ifølge The Guardian frygter ledende skikkelser i UEFA, at man først kan spille professionel fodbold igen i slutningen af juni

Hos UEFA frygter man, at der går længe, inden bolden kan rulle igen. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix
Hos UEFA frygter man, at der går længe, inden bolden kan rulle igen. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix

Mandag åbnede Mette Frederiksen en dør på klem.

Måske, sagde statsministeren, ville regeringen efter påske begynde at tilbagerulle nogle af de begrænsninger for samfundet, som den tidligere rullede ud for at bremse coronavirussens spredning.

Men dels er der lang vej fra en forsigtig genåbning af dele af samfundet, til at fodbold kan spilles på fulde stadioner; dels talte Frederiksen kun på Danmarks og ikke hele Europas vegne.

Ifølge The Guardian frygter de i UEFA, at vi må vente tre måneder endnu, før professionel fodbold vender tilbage.

Avisen skriver, at ledende skikkelser nu taler om, at juni er et optimistisk bud på, at sporten kan begynde igen.

Lige præcis det emne bliver centralt, når UEFA onsdag skal holde videomøde med alle sine 55 medlemslande.

Oplægget fra danske Divisionsforeningen er, at hvis man ikke kan komme i gang med ligaerne i Danmark sidst i april, må man også gøre brug af juli til at få afviklet den resterende del af sæsonen.

Juli er dog tricky, fordi lande - udover de, der følger kalenderåret - normalt overgår til en ny sæson 30. juni 2020.

Det betyder også, at der er kontraktudløb og klubskifter fra 1. juli. Derfor vil man i UEFA tale om, hvordan man programsætter udskudte kampe, og hvordan man gør i forhold til kontraktudløb og klubskifter.

FIFA arbejder lige nu på at få lavet en særegel, der gør, at kontraktudløb og klubskifter denne sommer rykkes til et senere tidspunkt, når man har fået afviklet sæsonerne.

Det kan også betyde, at hele transfervinduet, som vi kender det, rykker til et andet tidspunkt.

Flere klubber fra Premier League skulle angiveligt være interesseret i danske Yussuf Poulsen. Foto: Lars Poulsen Tysk fodbold Medie: Yussuf vil væk

Yukio Hatoyama (til højre), tidligere premierminister i Japan, antyder, at Tokyo havde større problemer med udbruddet af coronavirus, end man foregav, inden legene blev udskudt fra 2020 til 2021.
 Foto: Kyodo/Reuters Anden sport Afviser kritik af corona-håndtering

Foto: Tariq Mikkel Khan Speedway Nicki Pedersen testet positiv for coronavirus