Det er halvandet år siden, den australske fodboldspiller Josh Cavallo sprang ud som homoseksuel. 21 år gammel.
De knap 18 måneder, der er gået siden, har indeholdt, hvad der sker for de fleste af os andre gennem et helt liv.
Cavallo har først og fremmest modtaget kærlighed fra hele verden. Fra Zlatan Ibrahimovic og Antoine Griezmann til andre homoseksuelle fodboldspillere, der stadig overvejer, om de også skal springe ud.
Og så er der alle fjolserne. Alle dem, der ikke kan rumme Cavallos seksualitet. Alle dem der går skridtet videre og fordømmer ham. Og så er der dem, der ønsker ham død.
For de findes.
Det fortæller han til BBC i et åbenhjertigt interview.
- De indhenter dig, når du mindst venter det. For det meste er jeg ok, fordi det mest handler om folks usikkerhed. Men nogle gange, når jeg er hjemme og sidder med min telefon, og bang, så dukker det op, og det er virkelig ikke noget, du ønsker at tænke på, siger han om beskeder og kommentarer på de sociale medier.
'Det er frastødende'
- Det er til tider rigtig hårdt, fordi det snart er to år siden, og der er stadig dødstrusler, der sendes i min retning. Er det acceptabelt? Selvfølgelig ikke; det er frastødende, siger han.
Josh Cavallo lever dog med det. Han hæfter sig ved, at han med sin udmelding har banet vejen for andre. Andre der lider i stilhed, som Cavallo formulerer det.
Han fortæller i interviewet, hvordan han tog mod til sig og fortalte sine holdkammerater i Adelaide United om sin seksualitet – og blev mødt med intet andet end kærlighed, varme og sammenhold.
- Jeg gik efterfølgende ud til min bil, trykkede på send-knappen til den video, jeg havde lavet, lukkede min telefon, smed den i handskerummet og kørte hjem. Fra da af ændrede mit liv sig ret hurtigt, siger han med henvisning til, at klubben tweetede videoen, der kort og godt hed ’Josh’s Truth – Joshs sandhed.
Den er indtil videre set mere end 11 millioner gange.
Lader sig ikke påvirke
Han understreger, at selvom han mødte et uhørt stort antal virtuelle krammere, high fives og alt andet positivt, så gjorde han det ikke for at gøre andre glade. Det handlede om ham og at nå hen et sted, hvor han kunne være glad.
Glæden er der stadig. Men den parres ind imellem af de hadske beskeder, der kan dukke op fra tid til anden.
- Jeg kan åbne telefonen og se utallige beskeder, der indeholder dødstrusler, og jeg har oplevet kampe, hvor jeg er blevet udsat for verbal tilsvininger.
- Men overordnet set er jeg ret stærk. Og hver gang jeg bliver udsat for noget, tænker jeg på alle de gange, jeg er blevet mødt af mennesker, der er blevet positivt påvirket af min udmelding.
- Så ved I hvad? I kan sende al det had og de dødstrusler, I har lyst til. Jeg ændrer ikke, hvad jeg er, siger han.
