Træt af Real-kaos: Vil genforenes med Ronaldo

Marcelo er ikke længere fast inventar i startopstillingen hos Real Madrid, og en genforening med Cristiano Ronaldo i Juventus ser nu ud til at være på vej

Marcelo har angiveligt valgt bænk-pladsen i Madrid fra, og er på vej til Torino og Serie-A. Foto: Oscar del Pozo/Ritzau Scanpix
Marcelo har angiveligt valgt bænk-pladsen i Madrid fra, og er på vej til Torino og Serie-A. Foto: Oscar del Pozo/Ritzau Scanpix

Real Madrids brasilianske venstre-back Marcelo er ifølge den italienske avis La Stampa blevet enig med Juventus om et sommerskifte.

Hvis handlen mellem de to klubber bliver en realitet, vil brasilianeren blive genforenet med sin gode ven og klubkammerat gennem ni år, Cristiano Ronaldo, der tog turen fra Madrid til Torino sidste sommer.

Marcelo, der kom til den spanske hovedstad fra Fluminense i 2006, startede på vanlig vis sæsonen som førstevalg i venstre side af kongeklubbens forsvarskæde.

Men en række dårlige præstationer samt en stribe skader i efteråret gav plads til unge Sergio Reguilón fra klubbens eget akademi, som siden har været Santiago Solaris foretrukne på pladsen.

Den manglende spilletid og den kaotiske stemning, der i disse dage hersker i Madrid, skulle nu angiveligt have fået Marcelo til at sige ja tak til en fireårig kontrakt med de syv-dobbelte italienske mestre til en værdi af næsten 90 millioner kroner om året.

Så sent som i februar bad Marcelo ifølge avisen AS Real Madrids direktør, José Ángel Sánchez, om et møde, hvor han gjorde klart, at han ikke var tilfreds med tingenes tilstand og overvejede et sommer-exit. 

Marcelo og Ronaldo gjorde livet surt for modstandere i La Liga gennem ni år. Nu kan de være på vej til en genforening i Italien. Foto: Andres Kudacki/AP
Marcelo og Ronaldo gjorde livet surt for modstandere i La Liga gennem ni år. Nu kan de være på vej til en genforening i Italien. Foto: Andres Kudacki/AP
 

Marcelo, der fra starten af næste sæson vil være fyldt 31, har trods et sløjt halvår haft en imponerende karriere hos de spanske giganter. Fire Champions League-titler og fire La Liga-titler er blandt meritterne, som brasilianeren kan se tilbage på efter næsten 13 år i hovedstaden. 

På det brasilianske landshold har Marcelo indtil videre opnået 58 kampe og var i 2013 med til at vinde Confederations Cup. Men den dårlige formkurve for klubholdet fik i sidste ombæring Brasiliens landstræner, Tite, til at se bort fra venstrebacken.

Om et skifte til Italien kan bane vejen tilbage i den gule trøje for Marcelo, må tiden vise.

Men i karrierens efterår har storklubberne i Serie-A adskillige gange vist sig som et glimrende valg for spillere, der af den ene eller anden grund er blevet til overs i andre europæiske topklubber.

Og med udsigten til igen at dele hjemmebane med vennen Ronaldo er det ikke svært at forestille sig, at brasilianeren vælger at sætte sin underskrift på en kontrakt med Den gamle Dame, hvis muligheden byder sig.

Se også: Afslører overraskende detalje om superstjernen

Se også: Real Madrid-træner vrager stjernespiller: For fed!

Ramos måtte se til, mens holdkammeraterne dummede sig. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 7. mar. 2019 - kl. 16:58 Kæmpe konfrontation mellem Ramos og præsidenten

Champions League - 6. mar. 2019 - kl. 09:49 En skændsel! Real Madrids fadæse stormer jorden rundt

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere