Storklubben Real Madrid har lavet en aftale med Monaco om at købe supertalentet Kylian Mbappé til en pris, der kan løbe op i 180 millioner euro, hvilket svarer til cirka 1,3 milliarder kroner.
Det erfarer den spanske avis Marca.
Bliver en handel i den størrelse en realitet, vil det betyde, at den 18-årige angriber bliver den dyreste fodboldspiller i historien.
Voldsom krig om 18-årig komet: Klubben er rasende
Den dyreste spiller hidtil er Mbappés landsmand Paul Pogba. Han blev sidste år købt af Manchester United i Juventus for cirka 800 millioner kroner.
Mbappé er nok den mest ombejlede teenager i fodboldens verden for tiden.
I den seneste sæson scorede kometen 26 mål for Monaco, hvoraf de seks blev sat ind i det største europæiske udstillingsvindue af dem alle - Champions League.
Derfor vil alle have Mbappé: Vidunderdrengen tørrer England fuldstændig
Franskmanden har derfor tiltrukket sig opmærksomhed fra de største klubber i Europa, og spørger man Arsenals franske manager, Arsène Wenger, så kan det unge talent vælge og vrage blandt alle tilbuddene fra øverste hylde.
- Der er ikke mange spillere, der er så heldige, for han er kun 18 år gammel, og hele Europa ruller den røde løber ud for ham, sagde Wenger tidligere på måneden om Mbappé.
Vil smide 1,5 milliarder for Barça-stjerne: Nu taler han om fremtiden
- Der er ingen, der kan sige, at de ikke er interesseret i en spiller af hans kaliber, for han har så enorme kvaliteter i en alder af 18 år. Alle klubberne er interesseret i ham.
Men har Marca ret, ser talentet nu ud til at være tabt for de klubber, der ikke hedder Real Madrid.
Bliver købet en realitet, slår Real Madrid de engelske klubber, som ellers har punget enorme pengesummer ud denne sommer.