Den tidligere AaB-back Joakim Mæhle er klar til endnu større udfordringer i karrieren efter nogle succes-fulde sæsoner hos belgiske Genk. Det fortæller han til nordjyske.dk
Da AaB i 2017 solgte den unge back til belgiske Genk, var det måske ikke alle, der havde spået ham både mesterskaber og fast spilletid i et Champions League-gruppespil. Men sådan er det gået for den nu 22-årige Mæhle, der nyder sin succes i Belgien, hvor han i 2019 vandt mesterskabet og dermed også billetten til CL-scenen.
De meget stabile og stærke præstationer hos Genk har af flere omgange sat danskeren i forbindelse med større klubber og ligaer, og Joakim Mæhle lægger da heller ikke skjul på, at et skifte til en ny destination ligger i kortene inden alt for længe.
- Jeg føler, at klubben og jeg er enige om fremtidsplanerne. Det er ikke meningen, at jeg skal være her helt til sommeren 2023.
- Omvendt har jeg det godt her, og jeg har fået et stadigt større ansvar i mine snart tre år i klubben. Jeg har også haft anførerbindet på i enkelte kampe, siger Joakim Mæhle til nordjyske.dk
Joakim Mæhle er af flere omgang blevet sat i forbindelse med et skifte til engelske Southampton, der angiveligt var ganske aktive i forsøget tilbage i januar.
Den engelske Premier League-klub er fortsat lun på danskeren - men kan forvente konkurrence. For også Premier League-konkurrenterne fra West Ham skal være ganske interesseret i at slå en handel af med den belgiske klub i sommerens transfervindue.
Du griner når han dukker hovedet
Fodbold-legende testet positiv for coronavirusGiver afkald på mere end 100 millioner