TV: Her er droppet alle målmænd frygter

Genks hollandske målmand, Marco Bizot, fik på imponerende vis fumlet et helt ufarligt indlæg ind i eget mål - og så tabte holdet til Anderlecht

Der er ikke sjovt at være Marco Bizot efter dette drop.

Der er dage, man som fodboldspiller husker bedre end andre. Som regel på grund af noget godt.

Men det modsatte kan naturligvis også være tilfældet.

For mon ikke, at Genk-målmand Marco Bizot vil huske søndagens kamp mod Anderlecht i en rum tid.

Her indtog han en hovedrolle på Anderlecht-hjemmebanen, Constant Vanden Stock.

Se også: Dansker hyldes i udlandet: Han er ligaens bedste

Der kunne Genk med point på kontoen holde Anderlecht nogenlunde inden for rækkevidde i toppen af Jupiler League.

Men ak, skæbnen var hård mod Genk og især Bizot.

Efter godt 64 minutters spil sendte Anderlechts Dennis Praet et indlæg ind mod målet fra venstre side.

Bolden sejlede mod bagstolpen, og Bizot så faktisk ud til at have helt styr på det. Han nåede at kigge op og finde en fri medspiller, mens bolden havnede trygt i favnen, men i landingen gik det galt.

Se også: Tidligere landsholdsangriber skifter topklub i Belgien

Af Gud ved hvilken årsag fik Bizot fumlet bolden ud af labberne og direkte i mål. Ren kluddermor og anledning til røde ører hos den 25-årige hollænder.

1-0 til Anderlecht - en stilling, der holdt kampen ud.

Dermed er Genk syv point efter Anderlecht, der indtager andenpladsen i Jupiler League, fire point efter Club Brugge, der fører ligaen med 35.

Marco Bizot må hente bolden ud af netmaskerne efter sit enorme drop. (Foto: ZUMA Press)
Marco Bizot må hente bolden ud af netmaskerne efter sit enorme drop. (Foto: ZUMA Press)
 

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere