Tvinges til at spille af regeringen

I Nicaragua spiller man stadig fodbold - regeringen har angiveligt tvunget klubberne til at fortsætte

Fodbolden er sat på pause i det meste af verden på grund af udbruddet af coronavirus, men enkelte lande spiller videre.

Det gælder blandt andet det mellemamerikanske land Nicaragua, hvor regeringen simpelthen tvinger holdene til at fortsætte. Det skrivergetconcacafed.com.

Forklaringen er, at de fleste hold har en meget stærk forbindelse til den  nicaraguanske regering, og landets præsident Daniel Ortega vil ikke acceptere, at ligaen suspenderes.

I september 2018 blev Nicaragua ramt af en stor national strejke, og præsidenten vil ikke have, at der sker noget lignende igen. Derfor vil Ortega opretholde en helt normal hverdag, og det indebærer altså, at der også skal spilles fodbold. Præsidenten frygter angiveligt, at en corona-krise kan ende med at koste ham embedet.

I Nicaragua er spillernes løn i høj grad også bundet op på antallet af kampe.

- De vil ikke standse ligaen, og vi forsøger at være professionelle og gøre det, vi elsker, med frygt for ikke at vide, hvad der kommer til at ske. Ingen føler sig tilpas, siger den mexicanske angriber Taufic Guarch, der til dagligt tørner ud for klubben Real Esteli, til ESPN Mexico.

Mange spillere i ligaen bærer maske på kampdagene.

Nolberto Solano indledte et taktisk tilbagetog efter sin første forklaring. Foto: Ritzau Scanpix Intl. fodbold Legende i håndjern: - Hvilken fest?

Pelé har mistet sin lillebror, som er død af prostatakræft. Intl. fodbold Har mistet sin eneste bror

Fodboldglæde. Ingen ved, hvornår vi får det at se igen, men under alle omstændigheder skal ligaerne spilles færdige. Foto: Ritzau Scanpix Intl. fodbold Største fodboldkrise siden krigen