Udelukker Rusland: Danmarks kvinder klar til VM

Med det forbehold at Uefas beslutning kan appelleres, bekræfter DBU, at Danmarks kvinder er klar til VM

Danmarks fodboldkvinder skal til VM i fodbold næste år. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Danmarks fodboldkvinder skal til VM i fodbold næste år. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Ingen russiske fodboldklubber får lov at deltage i europæiske turneringer i næste sæson, og russiske landshold er udelukket fra flere turneringer.

Det oplyser Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) på sin hjemmeside mandag.

Det betyder blandt andet, at Danmarks kvindelandshold er klar til VM.

Det bekræfter Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand, Jesper Møller, over for Ritzau.

Der er dog det forbehold, at Rusland kan appellere beslutningen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS), fortæller Jesper Møller, som også sidder i Uefas eksekutivkomité og dermed har været med til at træffe beslutningerne mandag.

Læs også: Kan score 100 millioner på krigen

- Jeg mener ikke, at beslutningen kan være anderledes, og det bør CAS også kunne forholde sig til. Men CAS skal selvfølgelig have lov at efterprøve det, siger Jesper Møller om beslutningerne.

Rusland har været i samme VM-kvalifikationsgruppe som Danmark. Med udelukkelsen af Rusland bliver gruppen reduceret til fem hold.

Danmark fører gruppen med 14 point ned til Bosnien-Hercegovina på andenpladsen. Danmark kan dermed ikke hentes og er klar til sit første VM siden 2007.

- Det glæder jeg mig selvfølgelig over, men det er på en træls baggrund. Jeg synes dog, at vores kvindelandshold har bevist, at det er den rigtige vinder af gruppen, siger Jesper Møller.

Danmark skulle have mødt Rusland i en potentielt afgørende kamp til september, men den kamp er nu afblæst.

- Jeg er sikker på, at de hellere ville have banket Rusland til efteråret, men jeg synes, det er en værdig måde, de har kvalificeret sig på, siger Jesper Møller.

Ruslands kvindelandshold er desuden udelukket fra sommerens EM-slutrunde. Russernes plads overtages af Portugal.

Beslutningen om at udelukke det russiske kvindelandshold er blot en af mange, som Uefa har taget mandag.

Uefa har således også besluttet, at russiske klubber ikke får lov at deltage i Champions League, Europa League eller andre europæiske turneringer på både herre- og kvindesiden i næste sæson.

Ruslands herrelandshold er blevet udelukket af Nations League, og så har Uefa slået fast, at Rusland ikke bliver taget i betragtning til EM-værtskaberne i 2028 og 2032. Dem havde russerne ellers lagt billet ind på.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også: Udlandet savler over Silkeborgs kometer (+)

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+