Udelukket på livstid!

Tidligere fodboldboss i Brasilien Ricardo Teixeira er idømt livstidskarantæne og millionbøde for bestikkelse

Ricardo Teixeira er en færdig mand i fodboldens verden. Foto: Ritzau Scanpix
Ricardo Teixeira er en færdig mand i fodboldens verden. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Sport
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

72-årige brasilianske Ricardo Teixeira har arbejdet med fodbold for sidste gang i sit liv.

Det stod klart fredag, da Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) idømte Teixeira livstidskarantæne fra al fodbold, skriver Reuters.

Baggrunden er, at Fifa har fundet Teixeira skyldig i bestikkelse i sager, som er en udløber af hele den korruptionsskandale, som i 2015 rystede Fifa og endte med, at Sepp Blatter officielt gik af som Fifa-præsident i 2016.

Ricardo Teixeira er også idømt en bøde på en million dollar (cirka 6,7 millioner kroner) af dommerkammeret i Den Etiske Komité i Fifa.

Den tidligere fodboldpræsident i Brasilien blev fundet skyldig i svindel i forbindelse med medie- og marketingkontrakter om fodboldrettigheder i perioden fra 2006 til 2012.

Ricardo Teixeira er svigersøn til tidligere Fifa-præsident Joao Havelange, og Teixeira var præsident i Brasiliens Fodboldforbund (CBF) fra 1989 til 2012 i en periode, hvor Brasilien to gange blev verdensmester i fodbold.

Han var også i mange år en del af eksekutivkomitéen i Fifa, men han trådte tilbage som fodboldpræsident, inden korruptionsskandalen brød ud i 2015.

Det forhindrede dog ikke Teixeira i at være på listen over de personer, som det amerikanske justitsministerium tiltalte for korruption som følge af hele Fifa-skandalen.

Det samme var de tidligere fodboldpræsidenter i Brasilien José Maria Marin og Marco Polo Del Nero, der også tidligere er idømt livstidskarantæner og store bøder.

I øjeblikket afsoner Marin en fireårig fængselsstraf i USA.

Interne mails afslører: Fodboldboss får nye fjender

Slipper for fængsel

Tidl. Barca-boss tiltalt i alvorlig sag - sammen med konen

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+