Udelukket!

Den tidligere konstituerede generalsekretær i FIFA Markus Kattner straffes med udelukkelse og en bøde

Markus Kattner var konstitueret generalsekretær i Fifa fra september 2015 til maj 2016. (Arkivfoto) Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
Markus Kattner var konstitueret generalsekretær i Fifa fra september 2015 til maj 2016. (Arkivfoto) Foto: Arnd Wiegmann/Reuters

Den store skandale i Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) får stadig nye konsekvenser.

Tirsdag er Markus Kattner, tidligere konstitueret generalsekretær i FIFA, blevet straffet med udelukkelse i ti år fra alle fodboldrelaterede aktiviteter og en bøde på en million schweizerfranc - knap syv millioner kroner.

Det meddeler FIFA ifølge nyhedsbureauerne AFP og dpa.

Se også: Infantinos udrensning

Det er FIFA's Etiske Komité, der er nået til enighed om straffen. Ifølge dpa straffes Kattner for interessekonflikter og for at have misbrugt sin stilling og forbrudt sig mod FIFA's etiske kodeks.

En undersøgelse af Kattner begyndte i 2016.

50-årige Kattner var konstitueret generalsekretær i FIFA fra september 2015 til maj 2016.

Forinden var han FIFAs økonomidirektør, mens Sepp Blatter var præsident. Blatter fik i 2016 otte års karantæne på grund af en mistænkelig pengeoverførsel til UEFA-præsident og FIFA-vicepræsident Michel Platini. Straffen blev senere sat ned til seks år.

Kattner var anklaget for blandt andet have udbetalt bonusser til FIFA-ledere, heriblandt ham selv.

Kattner fik stillingen som konstitueret generalsekretær, efter at franskmanden Jerome Valcke blev suspenderet. I 2016 blev Kattner selv fyret.

Se også: Bindegal kamp endte 10-1

4 kommentarer
Vis kommentarer