Uhyggelige scener: Faldt død om efter straffespark

Argentinsk fodbold er ramt af en nærmest ufattelig tragedie efter en ungdomskamp

Ramon Ismael Coronel. Privatfoto
Ramon Ismael Coronel. Privatfoto

Ramon Ismael Coronel var dagens mand.

Han havde netop pareret et straffespark for sit hold, Club Unión de Golondrina et sted i det nordlige Argentina mod Atl El Sombrerito. Og den 17-årige målmand havde endda reddet sparket med sin brystkasse.

En fremragende bedrift.

Og nu fejrede han det ved at løbe jublende mod sine holdkammerater, der var i lige så godt humør.

Men i løbet af få sekunder forandredes alting.

For Ramon Ismael faldt pludselig til jorden. Forfærdede holdkammerater, trænere og forældre kom sig hurtigt over chokket og satte gang i en genoplivning - men uden held.

Ramon Ismael var død. Pludselig ramt af hjertestop. Der midt i al euforien.

Det skriver La Nación.

Ligaen fortæller om det på deres facebook-side.

- Vores tanker går til familien og Club Uníón de Golondina i denne vanskelige tid. Vi sender vores dybeste kondolencer på vegne af alle i den nordlige liga, skriver man.

Ramon Ismael Coronel blev kørt på hospitalet Reconquista, men hans liv stod ikke at redde.

Der blev efterfølgende ikke foretaget en obduktion, så den egentlige dødsårsag er ikke fastslået.

Der var ingen ambulance til stede ved kampen, hvilket har fået hans far, Eduardo Coronel, til at reagere.

- Det eneste jeg kan sige er, at jeg ikke forstår, hvorfor der ikke var en ambulance til stede, siger han til La Nación.

Ramon Ismael Coronel havde ud over sin far også en mor og tre brødre.

Læs også: 136 kilo tung NFL-spiller i kamp med politimand NFL - 11. jul. 2019 - kl. 20:23 Voldsom video: Stortalent i pinligt politislagsmål

 Læs også: Se også: CL-babe arresteret: Forsøgte nyt finale-stunt

 Læs også: Se også: Kvindelig dommer i chok: - Ville hyre mig til escort

 Læs også: Se også: Model afslører stjernens klamme beskeder

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere