Vader i tyrkisk succes - Simon Kjær jagter 'The Double'

'Forsvarsminister' Simon Kjær står foran sin første pokalfinale og kan stadig blive tyrkisk mester

Simon Kjær og Fenerbahce tørner sammen med  Yasin Oztekin og Galatasaray i den tyrkiske pokalfinale. (Polfoto)
Simon Kjær og Fenerbahce tørner sammen med Yasin Oztekin og Galatasaray i den tyrkiske pokalfinale. (Polfoto)

Det er rigtig sjovt at gå på arbejde for Simon Kjær i øjeblikket.

For efter et kollektivt formdyk i marts, hvor Fenerbahce kortvarigt mistede pusten i ligaen efter nedturen mod Braga i Europa League, så har Istanbul-klubben været flyvende.

I den tyrkiske liga er rivalerne fra Besiktas stadig tre point foran, men Kjær og co. har stadig tre kampe til at lukke hullet. Fenerbahce er bedst indbyrdes og takket være en bomstærk defensiv, hvor den danske landsholdsforsvarer og kollegerne har holdt nullet suveræne 17 gange, lever håbet fortsat.

En præstation, der har fået tyrkerne til at hylde deres danske stjerne med kælenavne som 'Vikingen', 'Thor' og senest 'Forsvarsministeren'.

Se også: Kjær-kamp afblæst efter sindssygt dommeroverfald

Ja, hvis alt klapper, så kan Simon Kjær måske endda fejre en tyrkisk 'double', inden han går på sommeferie.

For takket være semifinale-sejre på 2-0 og 3-0 mod Konyaspor er Fenerbahce klar til pokalfinalen 25. maj, hvor ærkefjenden Galatasaray venter.

- Det var vigtigt for os at spille os i finalen, og det gjorde vi fuldt fortjent. Vi var klart det bedste hold i begge semifinaler og havde faktisk totalt styr på tingene, siger Simon Kjær til Ekstra Bladet.

Se også: Kjær og Fenerbahce missede førstepladsen

Den kamp kan få en særlig plads i danskerens scrapbog, når karrieren engang er forbi. Det er nemlig første gang, at danskeren står i en pokalfinale.

- Det er min første pokalfinale, og jeg glæder mig. Jeg kom til Fenerbahce for at vinde trofæer, og her har vi chancen for at vinde et, konstaterer Simon Kjær, som i første omgang har fuld fokus på ligaen og muligheden for mesterskabet.

- Nu har vi tre finaler i ligaen, hvor vi skal vinde hver eneste kamp. Vi spiller for at vinde mesterskabet, og vi viser superform lige nu, siger Simon Kjær, der kom på tavlen i den seneste ligakamp, hvor Gaziantepspor blev besejret 3-0.

Fenerbahce, der stadig har til gode at tabe på eget græs i denne sæson, mangler to udekampe mod Istanbul Basaksehir og Sivasspor, der spilles på hver sin side af hjemmekampen mod Cencerbirgili.

Se også: Kjær efter sejr i topkamp: En vild oplevelse

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere