Væmmes efter skandaløs kamp: En skamplet på os alle

Den portugisiske spillerforening har indkaldt til krisemøde for at undgå uværdige scener som dem lørdag

Da João Monteiro gav op i starten af anden halvleg, var dommeren tvunget til at fløjte kampen af, da der skal være minimum syv spillere på banen. Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix
Da João Monteiro gav op i starten af anden halvleg, var dommeren tvunget til at fløjte kampen af, da der skal være minimum syv spillere på banen. Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix

Portugisisk fodbold mistede lørdag aften sit hjerte, da bundklubben Belenenses blev tvunget til at stille op til kamp mod Benfica på trods af manglende spillere.

Det siger Belenenses' præsident, Rui Pedro Soares.

Han fortæller, at han forgæves bad om at få udsat kampen, fordi Belenenses var så hårdt ramt af coronasmitte, at holdet kun kunne stille med ni spillere - inklusive to målmænd.

- Fodbold har kun hjerte, hvis det er konkurrencedygtigt. Fodbold har kun hjerte, når det er et forbillede for folkesundheden. I dag mistede fodbolden sit hjerte, siger klubpræsidenten.

Ifølge Rui Pedro Soares gjorde Belenenses det allerede klart for Primeira Liga lørdag eftermiddag, at holdet kun havde otte spillere, der kunne spille.

- De sagde, at hvis vi ikke spillede, så ville det gælde som uberettiget fravær, siger Soares.

- At spille her i dag var en skamplet på os alle.

Belenenses stillede til start med ni spillere, herunder med målmand João Monteiro i marken.

Ved pausen var Belenenses bagud 0-7, og da holdet vendte tilbage til anden halvleg, var det med blot syv spillere, da to imidlertid var udgået med skader.

Efter blot to minutter blev kampen fløjtet af, da João Monteiro satte sig ned på banen og var ude af stand til at fortsætte.

Der skal minimum være syv spillere på banen, for at en kamp kan gennemføres.

Benfica-præsident Rui Costa siger, at hans mandskab ikke havde andet valg end at spille kampen lørdag.

- Vi brød os ikke om at gå ind på banen under de forhold, siger han.

- Benfica var tvunget til det ligesom Belenenses. Jeg fortryder det, der skete i dag. Det er et mørkt kapitel for portugisisk fodbold og for vores land.

På baggrund af lørdagens begivenheder på Estádio Nacional har den portugisiske spillerforening indkaldt liga- og sundhedsmyndighederne til et krisemøde.

- Her vil vi kræve sund fornuft, og at vi finder en måde at undgå skændsler som dem, vi så i aften, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Kom tæt på både agent Niclas Jensen og FCK-legenden Dame N'Doye i 'Agenterne'. Særligt en episode fik agentens hjerte til at springe et slag over.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.