Annonce:
Annonce:

Vanvittige scener: Her slår det klik for ham

En brasiliansk fodboldspiller er arresteret og sigtet for forsøg på manddrab, efter at han overfaldt en dommer i en fodboldkamp

Se de voldsomme scener her.
Annonce:
Følg Fodbold

En brasiliansk fodboldspiller er blevet arresteret og sigtet for forsøg på manddrab, efter at han i en fodboldkamp voldeligt overfaldt dommeren.

Det skete i den brasilianske Campeonato Gaúcho Divisão de Acesso, der er næstbedste række i regionen Rio Grande do Sul.

Spilleren, William Ribeiro, var med sit hold, São Paulo RS, på besøg hos Guarani natten til tirsdag dansk tid, da dommer Rodrigo Crivellaro fløjtede et frispark imod ham.

Det fik Ribeiro til at tænde helt af, og han sparkede derfor dommeren i hovedet. Men ikke nok med det. Han gentog sit hovedspark, da dommeren lå ned.

Du kan se den voldsomme video her:

Hurtigt fik de øvrige spillere stoppet William Ribeiro og tilkaldt hjælp til den bevidstløse dommer.

Uniformerede betjente ilede på banen, og den ventende ambulance kørte ind til den lidende dommer.

Annonce:

William Ribeiro blev prompte anholdt og ført direkte i fængsel.

- Han blev arresteret for forsøg på manddrab, og han vil forblive i varetægt i et lokalt fængsel uden mulighed for kaution.

- Vi har besluttet os for at sigte ham for forsøg på manddrab, da han efter vores opfattelse udfører en handling, der kan have dødelig udgang, fortæller Vinicius Lourenço de Assunção, der er politichef ved politiet i Venâncio Aires ifølge UOL.

Dommer Rodrigo Crivellaro blev bragt til Hospital São Sebastião Mártir, hvor han blev natten over. Han blev udskrevet dagen efter:

Fodboldkluben São Paulo RS reagerede prompte på William Ribeiros overfald:

Annonce:

'På den dag, da vores rød-grønne familie var samlet for at fejre 113-året for Sport Club São Paulo, har vores klub stået overfor en af de kedeligste episoder i dens historie. En forrykt episode, der har chokeret alle, der ikke blot elsker fodbold i Gaúcho, men dem, der elsker spillet generelt.'

'Vi er kede af det og skammer os dybt. Vi sender alverdens undskyldninger og bedste ønsker til den tilskadekomne dommer og hans familie såvel som til hele befolkningen for den beklagelige episode i dag.'

'Kontrakten med den voldelige spiller er blevet bragt til ophør. Ydermere vil alle tænkelige juridiske tiltag i forbindelse med sagen blive taget,' skriver klubbens præsident Delvid Goulart Pereira.

Kampen, der blev stoppet efter en times spil ved stillingen 1-0 til Guarani, vil efter planen blive færdigspillet i næste uge.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: