Var i Barcelona, Bayern og United: Nu siger legende stop

Louis van Gaal har valgt at pensionere sig selv. - Min kone har ret til at have et liv med mig uden fodbold, siger trænerlegenden, hvis sidste job blev i Manchester United

Hollandske Louis van Gaal er færdig med fodbold. Den 67-årige trænerlegende, der senest var i Manchester United, er gået på pension. Foto: Jens Dresling
Hollandske Louis van Gaal er færdig med fodbold. Den 67-årige trænerlegende, der senest var i Manchester United, er gået på pension. Foto: Jens Dresling

Louis van Gaal har siddet på bænken for sidste gang.

Den 67-årige trænerlegende annoncerede mandag i det hollandske tv-show VTBL, at han er færdig med fodbold.

Dermed slutter en formidabel trænerkarriere, der bragte ham forbi europæiske storklubber som Ajax, FC Barcelona, Bayern München og Manchester United.

Van Gaal vandt blandt meget andet Champions League med Amsterdam-klubben i 1995 og førte sit land til VM-bronze ved slutrunden i 2014. Men nu er det altså slut.

- Jeg er pensioneret nu. Jeg har ingen ambition om at blive teknisk direktør eller tv-ekspert, sagde van Gaal mandag i det populære hollandske fodboldprogram.

Louis van Gaal blev fyret af Manchester United i 2016 efter ellers at have vundet FA Cup'en og har siden ikke haft en klub.

Det kommer heller ikke til at ske. Fremtiden tilhører familien og konen Truus.

- Hun droppede sit job for 22 år siden og fulgte med mig til udlandet. Jeg fortalte hende, at jeg ville stoppe som træner, når jeg blev 55, men i stedet fortsatte jeg, indtil jeg var 65.

- Hun har ret til at have et liv med mig uden fodbold, og jeg kan fortælle, at hun er meget glad, sagde van Gaal, der anses for at være en af de bedste trænere i nyere tid.

Flere Manchester United-spillere har da også reageret på van Gaals stop med rosende ord til den til tider noget kantede hollænder.

'Tak for at have åbnet døren for mig og stolet på mig. Nyd pensionen, boss', skriver Manchester United-stjernen Marcus Rashford, som fik sin debut for De Røde Djævle under netop Louis van Gaal.

Se også: Dansk tele-gigant i markant opkøb: Sikrer sig Premier League

Zinedine Zidane er tilbage i Real Madrid. Foto: Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 11. mar. 2019 - kl. 21:03 Zidane om sensationelt comeback: - Jeg kunne ikke sige nej

Glen Riddersholm forlod på kontroversiel vis sin nye stilling som sportsdirektør i Vendsyssel for at blive ny cheftræner i SønderjyskE. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Superligaen Indefra: Bitter pengestrid efter dramatisk exit

Andreas Christensen kan hjælpe Brøndby med at nå de 44 mio. kr.. Foto: AP Sport og Spil Han er jokeren i Brøndbys transferkabale

98 kommentarer
Vis kommentarer