Verdens bedste nægter: Skuffet og frustreret

Megan Rapinoe dropper den månedlange turnering, der skal genstarte kvindefodbolden i USA efter coronakrisen

Megan Rapinoe er formentlig den største stjerne i amerikansk fodbold. Hun var anfører for det hold, der sidste år vandt VM-guld i Frankrig. Senere blev hun kåret til verdens bedste fodboldspiller på kvindesiden. (Arkivfoto). Foto: Bernadett Szabo/Reuters
Megan Rapinoe er formentlig den største stjerne i amerikansk fodbold. Hun var anfører for det hold, der sidste år vandt VM-guld i Frankrig. Senere blev hun kåret til verdens bedste fodboldspiller på kvindesiden. (Arkivfoto). Foto: Bernadett Szabo/Reuters

Fodboldspilleren Megan Rapinoe blev et stort navn i USA, efter det amerikanske kvindelandshold sidste år vandt VM.

Den 34-årige Rapinoe blev efter triumfen i Frankrig kåret til verdens bedste fodboldspiller på kvindesiden. Ud over sine evner på banen er hun også kendt for at sige sin uforbeholdne mening.

Nu går hun imod den genstartsplan, som de bedste amerikanske klubber har annonceret for at komme i gang efter coronakrisen.

Kvindefodbolden i USA bliver skudt i gang med en ni-holds-turnering i Utah med start 27. juni. Hen over en måned skal der spilles 25 kampe i Salt Lake City uden publikum.

Rapinoe nægter at stille op for sin arbejdsgiver OL Reign, fortæller klubbens franske cheftræner, Farid Benstiti, til den franske avis Le Progrès.

Det skyldes, at fodboldstjernen er bekymret for, at turneringen kan bidrage til spredning af coronavirus. Samtidig frygter hun, at for mange kampe på kort tid vil øge skadesrisikoen.

- Det er en skam. Jeg har forståelse for hendes holdning, men jeg er skuffet og frustreret over, at hun ikke vil deltage i turneringen, siger Farid Benstiti til Le Progrès.

- Megan er vigtig for resten af holdet, og vi kunne have opnået noget stort med klubben, hvis hun ville rejse med resten af holdet. Hun vil være savnet, siger træneren.

Se også: - Vi er chokerede og skuffede

Det er en uge siden, at de amerikanske klubber annoncerede planerne for genstarts-turneringen NWSL Challenge Cup i Utah.

Før afrejsen til Salt Lake City skal samtlige spillere og ansatte testes for coronavirus. Det samme vil ske efter ankomsten samt løbende under turneringen.

Sport og Spil Ekspertens råd: Her er klubben, du skal satse på

FCK brød corona-reglerne, da Viktor Fischer og Jonas Wind sad på tribunen mandag i Lyngby. Det var ikke tilladt efter de daværende protokoller fra Divisionsforeningen. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix. Sport og Spil Dokument afslører: FCK i stor corona-bommert

32 kommentarer
Vis kommentarer