Verdens bedste slår i bordet: Lad os ændre verden

Megan Rapinoe vandt prisen som verdens bedste fodboldspiller og bad kolleger om at kæmpe for verden

Lionel Messi sætter ord på, hvordan han er blevet verdens bedste fodboldspiller. Video: SNTV

Den amerikanske fodboldspiller Megan Rapinoe brugte mandag aften sin takketale på at opfordre andre fodboldspillere til at kæmpe for en bedre verden.

Det skete, da hun blev kåret til verdens bedste fodboldspiller i sæsonen 2018/19 ifølge Det Internationale Fodboldforbund (FIFA).

Megan Rapinoe hilser på Lionel Messi ved mandagens arrangement. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Megan Rapinoe hilser på Lionel Messi ved mandagens arrangement. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg er en smule tabt for ord, hvis I kan tro det. Det sker sjældent for mig, sagde den amerikanske fodboldspiller i sin takketale ved prisuddelingen i Milano i Italien mandag.

- Vi har sådan en utrolig mulighed som professionelle fodboldspillere.

- Vi har utrolige platforme og en unik mulighed for at bruge dem til ren faktisk at ændre verden til et bedre sted, sagde hun i takketalen.

Megan Rapinoe havde valgt en synlig hårfarve og opsigtsvækkende kjole, da hun mandag blev kåret som verdens bedste kvindelige fodboldspiller. Foto: Flavio Lo Scalzo/Reuters/Ritzau Scanpix
Megan Rapinoe havde valgt en synlig hårfarve og opsigtsvækkende kjole, da hun mandag blev kåret som verdens bedste kvindelige fodboldspiller. Foto: Flavio Lo Scalzo/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 34-årige amerikaner blev med sine seks mål topscorer ved verdensmesterskabet i kvindefodbold i sommer og blev kåret til turneringens spiller.

Hun brugte også VM til at diskutere emner som racisme, LGBT-rettigheder, ligeløn og USA's præsident, Donald Trump, som hun nægtede at møde efter VM-triumfen, som traditionen ellers tilsiger.

Rapinoe blev ansigtet på VM-slutrunden, hvor hun blandt andet kritiserede, at den samlede præmiesum ved herrernes VM i 2022 er på 440 millioner dollar, mens den for kvinder i år var 30 millioner dollar.

Frankrigs præsident sagde efter USA's sejr, at han vil arbejde for mere ligestilling i præmiepenge.

Se også: Advarer kvinderne: Vis ikke for meget hud

Se også: Atletik-legende måtte dementere eget dødsfald

Se også: Står frem efter pres: - Jeg har hiv

Se også: Instruerede i at tabe: Nu er de suspenderet

Kevin Magnussen drømmer om at få chancen på et større hold. Det positive ved Romain Grosjeans kontraktforlængelse er, at danskeren bør være sikret et tilbud fra Haas til den vigtige 2021-sæson. Foto: Glenn Dunbar/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Singapore: Jobsikkerhed til Kevin

Saba Lobjanidze har været en særdeles vigtig spiller for Randers siden skiftet i sommeren 2017. Foto: Henning Bagger. Sport og Spil Superligaen Indefra: Klar med kæmpe pengesæk til stjernen

49 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere