Det er ikke mere end nogle få uger siden, Iker Casillas faldt om på træningsbanen med et hjerteanfald.
Mens han fortsat forsøger at komme sig, er hans familie blevet ramt af en ny ulykke.
Det fortæller hans hustru, sportsjournalisten Sara Carbonero, ifølge Mundo Deportivo på sin Instagram-profil.
- Vi var ikke kommet os over det første chok, da livet overraskede os igen, skriver hun.
- Denne gang handler det om mig. For et par dage siden, under en rutinemæssig undersøgelse, opdagede lægen en tumor på æggestokkene, skriver den 35-årige journalist videre.
Hvis chokket stadig sidder i hende, gør tumoren ikke. I hvert fald ikke længe.
For Sara Carbonero er allerede gået i gang med behandling og vil knokle på, til hun er rask.
- Alt er okay, og heldigvis har vi fanget det i tide, men jeg har stadig nogle måneder foran mig, hvor jeg skal slås, mens jeg får den rigtige behandling.
- Jeg tager det roligt og er sikker på, at alt nok skal blive godt igen. Jeg ved, at vejen bliver lang og hård, men det er samtidig med en lykkelig slutning.
- Jeg har støtten fra min familie og venner samt et stærkt hold af læger.
Den 35-årige journalist mødte Iker Casillas i sit job i 2009, da målmanden for længst var blevet en verdensstjerne for såvel Real Madrid som Spanien. De er gift og har to børn sammen.
Hun beder sine kollegaer respektere privatlivets fred, mens familien forsøger at kæmpe sig igennem de voldsomme udfordringer, de står overfor.
- Jeg vil gerne udnytte tidspunktet til at bede mine journalistkollegaer udvise respekt og forståelse, som de altid har gjort overfor mig, i denne svære tid for mig og min familie, skriver hun.
Sara har holdt tre års frivillig pause fra sin karriere for at hellige sig familielivet i Porto, hvor Iker spiller. Hun genoptog den dog for nylig og var i det sydlige Spanien på optagelse, da hendes mand faldt om på træningsbanen 1. maj.
Iker, der er dobbelt europamester og verdensmester med Spanien og har vundet Champions League tre gange med Real Madrid (og et hav af andre ting), fyldte 38 mandag.
Han tyede i sidste uge til Twitter for at kommentere de utallige historier om hans karrierestop, der af gode grunde har floreret i snart sagt alverdens medier, siden han faldt om.
- En dag er jeg nødt til at stoppe karrieren. Lad mig annoncere den nyhed, når tiden kommer. Lige nu hviler jeg mig. Jeg havde et tjek hos Dr. Filipe Macedo i går, og alt så fint ud. Det er virkelig gode nyheder, som jeg vil dele med alle, skriver Casillas.
Jøsses! KÆMPE GALLERI med EMs i særklasse lækreste koner og kærester
Wauw-zniacki er ikke alene: Tenniskollegerne smider også tøjet
Datter i sorg: - Det kan ikke være rigtigt
Superstjernen afslører: Klarede OL-test med falsk penis
Uhyrlig rapport afsløret: Begik overgreb på 177 mænd
Superløn og luksus-liv: Kom med hjem til Danmarks Serie A-styrmand
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.