Vilde billeder overrasker: Her er forklaringen

Det blev fejret med manér, da Estudiantes vendte hjem efter 14 års hjemløshed

Se det imponerende 'hologram' her. Video: Estudiantes de La Plata

Det lignede noget fra en sci fi-film, da argentinske Estudiantes genindviede hjemmebanen Jorge Luis Hirshi Stadium efter 14 års lukning og ombygning.

Klubben fra La Plata i Buenos Aires-provinsen spillede sidste hjemmekamp på stadionet i 2005, hvor det blev lukket på grund af sikkerhedshensyn.

Det blev derfor markeret behørigt, da klubben endelig kunne vende 'hjem', blandt andet med en koncert af argentinske Los Autenticos Decadentes og en venskabskamp med legender fra klubben.

- Det er meget følelsesladet at se jer alle sammen her efter så megen kamp.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse, men det her er ikke målet. Det er startpunktet for mange kommende glæder, lød det blandt andet i åbningstalen fra klubpræsident Juan Sebastian Veron, som mange sikkert husker fra hans tid som spiller i Serie A og Premier League.

Aftenens højdepunkt var dog det 30 meter høje hologram af en brændende løve, der spankulerede rundt på taget af stadion inden den hoppede ned på banen, hvor den gik en runde. Det utrolige syn kunne ses i tv, mens folk på stadion måtte følge med på telefonen eller stadionets storskærm, skriver CNN.

Hos BBC kunne man læse at der var tale om et ægte, 30 meter højt hologram foran tilskuernes øjne, men det er i bedste fald en sandhed med modifikationer.

Ifølge brancheorganisationen Institution of Engineering and Technology er der nærmere tale om Augmented Reaity-teknologi, som mange nok stiftede bekendtskab med under Pokemon-bølgen i 2016.

Se også: Pokemon skubber 'augmented reality' mod sit endelige gennembrud

'Det er absolut ikke et hologram. I bedste fald er det en ikke særligt veludført Augmented Reality-implementation', vurderer professor Robert Stone, som leder afdelingen for human interface technologies ved University of Birmingham, i en mail til brancheorganisationens nyhedssite Engineering and Technology.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I tyske Circus Roncalli er man begyndt at bruge 3D-hologrammer i stedet for levende dyr i forestillingerne. Og der er vel at mærke ikke tale om augmented reality. Video: Circus Roncalli

I Cirkus Roncalli er de eneste dyr i forevisningen virtuelle. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 11. sep. 2019 - kl. 14:09 Tysk cirkus skifter dyrene ud med 3D-hologrammer

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere