Vilde planer lækket om europæisk super-turnering

I oktober modtog Real Madrid et dokument med et udkast til en europæisk fodboldliga bestående af 16 storhold

Idéen om at etablere en fodboldliga bestående af Europas absolutte topklubber ser ud til fortsat at leve i bedste velgående.

Det viser et dokument, som blev sendt til den spanske storklub Real Madrid 22. oktober i år. Det skriver Politiken.

Dokumentet er en del af den enorme mængde data, som whistleblowerplatformen Football Leaks har gjort tilgængelig for tyske Der Spiegel og magasinets partnere i European Investigative Collaborations.

- Grundlæggerne er nået til enighed om at skabe en europæisk fodboldturnering under navnet 'European Super League', som skal finde sted hver sæson i en indledende periode på 20 år - startende i 2021/22.

Sådan lyder et af de første punkter i det 13 sider lange dokument, som Real Madrid-præsidenten Florentino Pérez modtog i oktober.

Dokumentet bærer navnet 'udkast til en aftale for de 16'.

Planen er, at 16 hold deltager i ligaen. Heraf 11 klubber, der fremover skal omtales som grundlæggerne af turneringen.

Se også: FIFA-præsident fik røvfuld i Rwanda

Se også: Rasende Bayern-chefer på bizart pressemøde: - Respektløst og uhyrligt

De 11 klubber vil ikke kunne rykke ned fra ligaen. Klubberne er Real Madrid, FC Barcelona, Manchester United, Bayern München, Juventus, Chelsea, Arsenal, Paris Saint-Germain, Manchester City, Liverpool og AC Milan.

Derudover skal fem klubber være 'begyndende gæster'. Klubberne er Atlético Madrid, Borussia Dortmund, Olympique Marseille, Inter og AS Roma, viser lækket.

Dokumenterne afslører blandt andet, at fodboldflagskibene har brugt truslen om at gå egne veje til at presse flere penge ud af Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, skriver Politiken.

Fredag aften har det tyske mesterhold Bayern München udsendt en erklæring, hvor klubben afviser at have planer om at tilslutte sig ligaen.

- Bayern München står ved sit medlemskab i Bundesligaen, og så længe jeg er bestyrelsesformand, vil Bayern deltage i UEFA's klubturneringer, siger bestyrelsesformand Karl-Heinz Rummenigge i en pressemeddelelse.

Se også: Barsk anklage: Real Madrid-stjerne stod bag kidnapning

Se også: Barça-stjerne får kæmpebøde for slagsmål - se det vilde beløb

Se også: Her smutter spillerne for et godt ord

I rigtig beklædning: Cristiano Ronaldo er EA Sports frontfigur i FIFA 19. Her ses han i Juventus-dragten sammen med sine nye holdkammerater. Foto: EA Sports Sport og Spil 'Det bedste FIFA-spil nogensinde': Sådan har du aldrig set det før

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Danskerne under lup: 'Vi mangler ham jo'

 

35 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere