VM-helt død af Alzheimers

José Luis Brown, der som sin karrieres højdepunkt åbnede scoringen for Argentina i VM-finalen i Mexico 1986, er død, 62 år gammel

På dette foto fra 2010 er 'Tata' (th) på banen som assistent for den argentinske træner Sergio Batista. Foto: Juan MABROMATA/AFP/Ritzau Scanpix
På dette foto fra 2010 er 'Tata' (th) på banen som assistent for den argentinske træner Sergio Batista. Foto: Juan MABROMATA/AFP/Ritzau Scanpix

Den argentinske VM-helt, Jose Luis Brown, som med et smukt hovedstødsmål indledte scoringen og var med til at sikre finalesejren på 3-2 over Vesttyskland i 1986, er død, 62 år gammel.

Det bekræfter det argentinske fodboldforbund på Twitter, hvor en anden, argentinsk legende, Gabriel Battistuta, også udtrykker sine kondolencer.

Brown, der var kendt under fodbold-kælenavnet ’Tata’, sloges i sine sidste år med Alzheimers

Han spillede primært hjemme i klubben Estudiantes, som han repræsenterede i over 300 kampe.

Mod slutningen af 1985-86 sæsonen blev han løst fra sin kontrakt med Deportivo Espanol efter en alvorlig knæskade, men han blev alligevel udtaget til VM-slutrunden i Mexico som reserve for førstevalget på sweeper-positionen, Daniel Passarella.

Jose Luis Brown (til højre for Sergio Batista med skægget) gør klar til den VM-finale, der blev hans karrieres absolutte højdepunkt. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Jose Luis Brown (til højre for Sergio Batista med skægget) gør klar til den VM-finale, der blev hans karrieres absolutte højdepunkt. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Sidstnævnte måtte dog forlade turneringen efter sygdom, og så var Brown pludselig med på det hold, som ikke mindst talte den altdominerende superstjerne, Diego Maradona.

I finalen, hvor Brown åbnede scoringen i det 23. minut, vred han sin skulder af led efter et sammenstød med Norbert Eder, men han nægtede at forlade banen og spillede med smerten til sidste fløjt.

Brown spillede 36 landskampe og det vigtige mål blev hans eneste i den stribede trøje.

Jette Vebers mand, Birger, har demens, men han ønsker ikke de store forandringer i boligen.
- Jeg har sikkert fået nogle gode råd i starten, da diagnosen blev stillet, om, hvad man skal gøre, men dem tog jeg ikke til mig. Der var andet at tænke på, siger Jette. Foto: Stine Tidsvilde Krop og træning Undgå uheld og forvirring: Sådan skal demente hjælpes

Se også: FCK runder 30.000 tilskuere til storkamp

Se også: Thomas Enevoldsen klar for ny amerikansk klub

Se også: Fodboldikon indstiller karrieren

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere