Voldsomme FIFA-krav: Skal betale 190 millioner kroner

Hele 41 personer står til et million-krav for de FIFA-penge, de er anklaget for at have svindlet med

Gianni Infantino da han blev valgt som FIFA-præsident. (Foto: AP)
Gianni Infantino da han blev valgt som FIFA-præsident. (Foto: AP)
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

41 medlemmer af FIFA får nu et voldsomt sagsanlæg på halsen.

Det internationale fodboldforbund har onsdag sagsøgt  dem ved de amerikanske domstole i en række sager om korruption, og FIFA kræver 28.224.687 dollars - svarende til knap 190 millioner kroner - for svindel med forbundets midler.

Ifølge den nyvalgte præsident Gianni Infantino misbrugte de anklagede personer deres positioner og tillid

- De forårsagede seriøse og vedvarende skade på FIFA, dets medlemslande og hele fodbold-miljøet, siger Infantino i en pressemeddelelse.

- De penge, de stak i deres lommer, tilhørte den globale fodbold og var møntet på udvikling af spillet.

- FIFA vil som verdensforbund have de penge igen, og vi er indstillet på at få dem - uanset hvor lang tid, det tager, siger han.

FIFA har afleveret et 22 sider langt krav for skader påført af de anklagede og dømte af det amerikanske justitsministerium efter de anholdelser, der rystede FIFA i maj og december sidste år.

Endvidere anklager man officielt også Sydafrika for korruption i forbindelse med tildeling af VM-værtsskabet i 2010. I alt kræver FIFA 10 millioner dollars af afrikanerne for bestikkelse af bland andre amerikaneren Chuck Blazer og Jack Warner fra Trinidad & Tobago.

Derudover anklages Marokko for forsøg på bestikkelse i forsøget på at få VM-slutrunden i 1998.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind