Voldsomt dyre tømmermænd: Udskældt vært fordobler prisen på alkohol

Qatar, der afholder VM i 2022, har netop indført en ny afgift på ’helbredsskadende varer’. Det betyder, at de i forvejen høje alkoholpriser er steget med 100 pct.

Det bliver en kostbar fornøjelse at købe alkohol under VM i Qatar. Ørkenstaten har netop hævet priserne på alkohol med 100 pct. Foto: J. David Ake/AP
Det bliver en kostbar fornøjelse at købe alkohol under VM i Qatar. Ørkenstaten har netop hævet priserne på alkohol med 100 pct. Foto: J. David Ake/AP

Mange vågnede nok op med tømmermænd nytårsdag, men i Qatar vil færre fremover formentlig vågne op med ondt i hovedet.

Til gengæld er der dømt lommesmerter, hvis man vil købe alkohol i ørkenstaten, der i 2022 afholder VM i fodbold.

For de i forvejen høje alkoholpriser er per 1. januar steget med 100 pct. som følge af en såkaldt ’syndeskat’.

24 dåseøl fra Heineken koster nu 384 riyals – knap 675 kr. – mens man skal af med over fem hundrede kroner for en flaske gin.

Nytårsaftensdag var der lange køer foran Qatar Distribution Company, som er ørkenstatens eneste butik, hvor man med tilladelse kan købe alkohol.

Qatarerne ville forsyne sig, inden den nye skat trådte i kraft.

Prisstigningerne blev afsløret, da Qatar Distribution Company sendte sin reviderede prisliste ud, og en talsmand fra regeringen har over for nyhedsbureauet AFP bekræftet, at der er tale om en ny afgift.

Det sker få uger efter, at Qatar annoncerede, at der ville blive introduceret afgifter på ’helbredsskadende varer’.

Alkohol vil uden tvivl blive et sensitivt emne op til VM-slutrunden i 2022.

En ting er de nu meget højre priser på alkohol, noget andet er, at fodboldfans ikke bare kan drikke, hvor de vil.

I Qatar er det tilladt at drikke alkohol i nogle barer, på klubber og hoteller, men ikke på offentlige steder.

Men med den seneste prisstigning bliver det også lettere at lade være…

Jesper Møller går efter toppost i UEFA. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport DBU's formand vil til fronten

Kasper Schemichel holdt buret rent, da Leicester hentede årets første sejr. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix Premier League Danmark plejer tømmermænd: Schmeichel forlænger festen

Aarson Ramsey har snart jublet for sidste gang i Arsenal-trøjen. Hans kontrakt udløber efter denne sæson, og flere storklubber vil have waliseren. Foto: Mark Kerton/AP Premier League Gratis PL-stjerne kan vælge og vrage: Fem storklubber vil have ham

En flyvende Carsten Dethlefsen i aktion i Madrid i 1994 - og til højre i dag. Foto: Foto: Ritzau Scanpix og Tim Kildeborg Jensen Sport og Spil Skabte fodbold-chok på Bernabeu: Nu arbejder han på lageret i Bilka

147 kommentarer
Vis kommentarer