Vrede Madrid giver ikke op: Her er deres sidste håb

Hverken Real Madrid eller Atlético vil ikke acceptere FIFA's transfer-straf. Nu appellerer de endnu engang - denne gang til sportsdomstolen CAS

Begge Madrid-klubber appellerer FIFA's beslutning. Foto: AP
Begge Madrid-klubber appellerer FIFA's beslutning. Foto: AP

Real Madrid og Atlético Madrid må ikke købe spillere før januar 2018.

Det internationale fodboldforbund, FIFA, afgjorde tidligere i år, at begge klubber havde forbrudt sig mod reglementerne om håndtering af aftaler og kontrakter med spillere under 18 år. Atlético og Real appellerede med det samme, men torsdag eftermiddag stadfæstede FIFA deres beslutning: De to klubber bliver straffet og må derfor ikke bruge penge på nye spillere i de to kommende tranfervinduer.

Men det vil hverken Atlético eller Real Madrid acceptere.

Begge klubber oplyser på deres respektive hjemmesider, at de har i sinde at appellere endnu engang - denne gang til CAS-domstolen, som er den højeste instans i sportsverden.

- Dommen er uretfærdig. Vi vil derfor påbegynde en procedure, hvor vi vil klage til CAS, hvor vi anmoder om, at dommen bliver omstødt. Vi beder også om, at sagen bliver behandlet hurtigst muligt, skriver Real Madrid i en pressemeddelelse.

Begge klubber har 21 dage til at indgive en sidste appel til CAS.

Da Atlético og Real Madrid appellerede til FIFA i januar, blev straffen omgående suspenderet, og derfor var det muligt for begge klubber at købe ind i sommerens transfervindue i år.

Sagen bliver naturligvis suspenderet igen, når de to spanske giganter sender deres appel til CAS. Hvis sportsdomstolen ikke når at behandle sagen, inden det kommende transfervindue åbner i januar næste år, kan både Real Madrid og Atlético bruge dét vindue til at forstærke deres trupper.

Tidligere er FC Barcelona blevet straffet for samme forseelse. Barca appellerede dengang også kendelsen til CAS, men uden held.

Afgjort! Real Madrid og Atlético får stor transfer-karantæne

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?