Zanka hvirvles ind i politisk konflikt

Mathias 'Zanka' Jørgensen og kollegaerne stillede op med t-shirts, der bakkede op om de tyrkiske tropper i Syrien

Fenerbahces spillere til Denizlispor-kampen i weekenden.
Fenerbahces spillere til Denizlispor-kampen i weekenden.

Den danske landsholdsspiller Mathias 'Zanka' Jørgensen er mere eller mindre frivilligt blevet en del af den højspændte situation, Tyrkiet befinder sig i såvel politisk som militært i denne tid.

Sammen med sine holdkammerater i Fenerbahce valgte Zanka før weekendens kamp mod Denizlispor i den tyrkiske liga at stille op til holdfoto iført t-shirts, der signalerede markant opbakning til de tyrkiske tropper, der var gået ind i Syrien trods international modstand.

'Vatan Size Minnettar' - Fædrelandet er jer taknemmelig, stod der.

Derudover var der et billede af en soldat, der gjorde honnør, hvorfor det er så godt som umuligt ikke at se relationen til den aktuelle situation i nabolandet.

Problematisk fordi det kan ses som en form for propaganda for landets militære aktioner.

På de sociale medier bliver aktionen og billedet diskuteret flittigt, fordi man meget vel kan forestille sig, at spillerne er blevet bedt om at tage t-shirten på - uanset hvilken holdning de end måtte have.

Tyrkiske tropper indledte tidligere i oktober en militæroffensiv mod kurdiske oprørere i Syrien, der omgående fik det internationale samfund til at fordømme tyrkernes handlinger. Det fik blandt andet det tyrkiske landsholds spillere til at gøre honnør inden deres EM-kvalifikationskamp mod Albanien.

FC St. Paulis Cenk Sahin viste sin opbakning til militæret på sin Instagram-profil, hvilket fik Hamborg-klubben til at fritstille ham.

Torsdag i sidste uge accepterede Tyrkiet efter aftale med USA at indstille kamphandlingerne i fem døgn. Tyrkerne stillede som betingelse, at den kurdiske YPG-milits trak sig tilbage fra den såkaldt sikre zone i området inden tirsdag aften.

- På nuværende tidspunkt er der ingen grund til at indlede en ny operation, skrev det tyrkiske forsvarsministerium i en meddelelse forleden, efter de fem døgn var gået.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en reaktion fra Mathias 'Zanka' Jørgensen via hans agent, Ivan Marko Benes, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Hvem er kurderne?Bliv klogere på situationen her. Foto/Redigering: Ritzau/Scanpix/Max Madsen.

Se også: Utrolig Ronaldo-milepæl i stor nedtur

Se også: Fejring kan få fatale konsekvenser

Cenk Sahin har med al sandsynlighed spillet sin sidste kamp for St. Pauli. Foto: MORRIS MAC MATZEN/Ritzau Scanpix Tysk fodbold - 14. okt. 2019 - kl. 23:25 Støttede krigshandlinger: Nu er han fritstillet

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere