Involveret i 12-0-skandale: Udelukker 45 på livstid

Det armenske fodboldforbund (FFA) har udelukket 45 personer på livstid etter en matchfixingskandale i den næstbedste række i landet

Voldsomme resultater var fikset i armensk fodbold. NB: Fødderne og bolden på billedet har intet med den omtalte matchfixing-skandale at gøre. Foto: Ritzau Scanpix
Voldsomme resultater var fikset i armensk fodbold. NB: Fødderne og bolden på billedet har intet med den omtalte matchfixing-skandale at gøre. Foto: Ritzau Scanpix

Lad os starte denne artikel med en lille gåde til dem, der ikke er så stærk i fodbold fra den næstbedste armenske fodboldrække:

Hvad har resultater som 12-0, 0-12, 1-8, 9-2, 0-7, 0-8 og 8-2 tilfælles med klubberne Lokomotiv Yerevan, FC Yerevan, Aragats, Torpedo Yerevan og Masis...?

De fem nævnte klubber er alle nu smidt ud af den næstbedste armenske fodboldrække efter at have været involveret i de ovennævnte mål-massakrer.

Ikke overraskende er det nemlig nu kommet frem, at resultaterne i de ovennævnte målorgier alle som en var fikset på forhånd. Det fortæller nyhedsbureauet Reuters.

45 personer er nu udelukket på livstid for deres involvering i den groteske matchfixing-skandale.

Blandt de udelukkede er både klubejere, spillere og trænere, fortæller Reuters.

- Beslutningen er truffet, efter FFA (det armenske fodboldforbund) har modtaget utvetydige beviser fra internationale organisationer og organer, som bekæmper regelbrud, fortæller forbundets præsident Armen Melikbekijan.

Han blev udpeget i december måned sidste år og lovede at tage et stort opgør med korruption og matchfixing, som i mange år har hærget i armensk fodbold.

Nu viser han handling.

Se også: Medie: Ny kæmpehandel på vej

18 kommentarer
Vis kommentarer