90'er-stjerne ramt af kræft: - Jeg ved ikke hvordan det vil ende

Den tidligere professionelle fodboldspiller Gianluca Vialli, der havde sin storhedstid i Chelsea, Sampdoria og Juventus i 1990'erne, fortæller, at han har kæmpet med kræft det seneste år

Gianluca Vialli (forrest næstyderst fra højre) kæmper med den forfærdelige sygdom kræft. Foto: Ritzau Scanpix
Gianluca Vialli (forrest næstyderst fra højre) kæmper med den forfærdelige sygdom kræft. Foto: Ritzau Scanpix

Gianluca Vialli har spillet på de allerstørste fodboldscener og kæmpet et utal af kampe i angrebet for at score vigtige mål. Nu kæmper den 54-årige italiener sit livs kamp. Han bærer rundt på en frygtelig sygdom - han har kræft.

Vialli fortæller til det italienske medie Corriere della Sera, at han har haft kræft i et helt år nu, men at han ikke har turde fortælle omverdenen om den frygtelige sygdom på grund af skam.

- Der er gået et år nu, og jeg er tilbage i at have en virkelig god form, men jeg ved ikke, hvordan denne kamp vil ende, siger Vialli til Corriere della Sera.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gianluca Vialli efter Chelseas triumf ved Coca-Cola Cup i 1998. Foto: AP
Gianluca Vialli efter Chelseas triumf ved Coca-Cola Cup i 1998. Foto: AP
 

Vialli fortæller, at han på nuværende tidspunkt er gået igennem otte måneders kemoterapi og fire ugers radioterapi.

- Jeg ville med glæde have gjort det uden, men det var ikke muligt, siger Vialli, og fortsætter:

- Jeg er en fase af mit liv, der skal leves med mod og for at lære noget.

For den tidligere italienske målscorer var det svært at overbringe den hårde besked til familie og venner.

- Jeg vidste, at det ville blive svært at fortælle det til andre, min familie. Du har aldrig lyst til at skade andre folk, som elsker dig: mine forældre, mine brødre, min kone Cathryn og vores piger Olivia og Sofia.

Følte skam
Da Vialli fik den triske melding, om at han havde kræft, skammede han sig meget.

- Det giver mig en følelse af skam, som om at det er min skyld.

- ..Jeg håber, at min historie kan inspirere andre mennesker i en vanskelig tid af deres liv, siger Vialli.

Han fortæller sin historie i forbindelsen med sin nye bog.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vialli ses her med Champions League-trofæet efter Juventus' finalesejr over Ajax i 1996. Foto: AP
Vialli ses her med Champions League-trofæet efter Juventus' finalesejr over Ajax i 1996. Foto: AP
 

Flot karriere
Italienske Vialli havde en aldeles glorværdig karriere i 1990'erne, hvor han både vandt Serie A med Juventus i sæsonen 1994/1995 og Champions League i sæsonen 1995/1996. Med Chelsea vandt han FA Cuppen i sæsonen 1996/1997, Carabao Cup (dengang Coca-Cola Cup, red.) i 1997/1998 samt UEFA Pokalvindernes turnering og Super Cuppen i 1998.

Som træner for Chelsea vandt han FA Cup'en i 2000

Han startede sin karriere i Cremonese i 1980, derefter blev til en tur til Sampdoria (223 kampe, 85 mål fra 1984 til 1992), Juventus (102 kampe, 38 mål fra 1992 til 1996) og til sidst Chelsea (58 kampe, 21 mål fra 1996 til 1999).

Han stoppede sin karriere i 1999, og han blev efterfølgende træner i Chelsea. Hans seneste trænerjob var i Watford i sæsonen 2001/2002.

På det italienske landshold blev det til 59 kampe og 16 kasser i årene 1985 til 1992. Han var blandt andet med til at vinde VM-bronze med Italien i 1990.

Se også: Kollaps udsatte Premier League-kamp: Nu er der godt nyt

Se også: Engelsk legende udskrevet efter hjerteanfald

Flemming Nielsen i sin tid i AB. Arkivfoto: Olaf Ibsen/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 16. nov. 2018 - kl. 11:18 En af de helt store: Dansk landsholdslegende død

Se også: Juventus stormer videre: Ny Ronaldo-succes

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere