Åbner sag mod Zlatan

Zlatan Ibrahimovic' verbale sammenstød med Romelu Lukaku i seneste Milano-derby bliver nu undersøgt

Milans Zlatan Ibrahimovic og Inters Romelu Lukaku røg verbalt i totterne på hinanden i sidste uge. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Milans Zlatan Ibrahimovic og Inters Romelu Lukaku røg verbalt i totterne på hinanden i sidste uge. Foto: Daniele Mascolo/Reuters

Bølgerne gik højt mellem de tidligere Manchester United-holdkammerater Zlatan Ibrahimovic og Romelu Lukaku, da AC Milan og Inter tørnede sammen i Coppa Italia i sidste uge.

De to havde en ophedet verbal infight i kampen, der fik Christian Eriksen som matchvinder med sit frisparksmål til 2-1 i kampens tillægstid.

I skænderiet mellem de to kort før pausen blev Lukaku voldsomt ophidset over noget, som Ibrahimovic sagde, og nu bliver episoden undersøgt.

Det Italienske Fodboldforbund (FIGC) meddeler mandag ifølge Reuters, at man har åbnet en sag for at undersøge bataljen.

BBC skrev efterfølgende, at en mikrofon på sidelinjen opfangede, at svenskeren skulle have sagt 'lav du bare din voodoo' til den belgiske angriber.

Det var en reference til, at Evertons ejer, Farhad Moshiri, i 2018 sagde, at Lukaku havde afvist et tilbud om en kontraktforlængelse i klubben, fordi han havde fået en 'voodoo-besked'.

Provokationen fik Lukaku højt op i det røde felt, men kampens dommeren fik dæmpet situationen med et gult kort til hver. Som en del af undersøgelsen vil forbundet have dommerens redegørelse for situationen.

- Som en del af sagen vil vi snakke med dommer Paolo Valeri, der vil blive interviewet de næste timer omkring de advarsler, som blev givet til de to spillere i situationen, lyder det fra forbundet.

Senere i kampen fik Ibrahimovic endnu et gult kort. Denne gang for et frispark, så han måtte forlade banen efter mindre end en times spil.

Lukaku stod for udligningen til 1-1 i kampen på et straffespark, inden Christian Eriksen altså blev helten for Inter i tillægstiden.

Superligaen Eksperten afslører: Det absolut bedste midtbane-kup

Der er flere stortalenter på vej i Brøndby. Om noget tid vil vi formentlig se nogle af disse unge mennesker på klubbens førstehold. Foto: Teis Markfoged/3point.dk Brøndby De skal redde Brøndbys fremtid

Disse syv står på spring til Superligaen. Fotocollage: Dejan Obretkovic/Ritzau Scanpix, Filippo Alfero/Juventus FC via Getty Images, AaB, Vejle Boldklub, Kent Rasmussen/OB, Lasse Lagoni, Svend Anker Iversen Superligaen Fremtidens stjerner: Det hemmelige Superliga-guld

22 kommentarer
Vis kommentarer