Advarer mod fiasko

Den italienske sportsavis La Gazetta dello Sport finder store ligheder mellem danskeren og Dennis Bergkamps toårige ophold i Inter

Christian Eriksen får et minimum af spilletid i Inter. Spørgsmålet er, om han slår til. Foto: Stoyan Nenov
Christian Eriksen får et minimum af spilletid i Inter. Spørgsmålet er, om han slår til. Foto: Stoyan Nenov

Christian Eriksen skal bevise sit værd i Inter - ellers kan han ende som Dennis Bergkamp.

Det er den Milano-baserede sportsavis La Gazetta dello Sport, der i malende vendinger sammenligner den danske landsholdsspiller med den hollandske stjernespiller, der aldrig slog til i Inter..

Stikker til Ståle: Tre mesterskaber på seks sæsoner. FC Midtjylland er blandt de helt store i dansk fodbold. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil FC Midtjylland-boss stikker til FCK: Ståles onemanshow  

Avisen skriver, at Dennis Bergkamp for 27 år siden endte som den 'ikke-flyvende hollænder'. Efter to sæsoner sagde han i 1995 farvel til Milano uden at have været en succes. Han løftede dog UEFA Cup-pokalen med Inter.

Derefter fulgte et flot ophold i Arsenal, hvor han var stjernespiller og nåede 315 kampe og scorede 87 mål.

'Den ikke-flyvende hollænder' Dennis Bergkamp blev aldrig en succes i Inter. Det blev han senere hos Arsenal i London. Foto: Clive Brunskill/Getty Images
'Den ikke-flyvende hollænder' Dennis Bergkamp blev aldrig en succes i Inter. Det blev han senere hos Arsenal i London. Foto: Clive Brunskill/Getty Images

Eneste minus i sammenligningen mellem de Ajax-talenter er, at Eriksen havde succes i Premier League før sin ankomst til Serie A. Berkamp fik det efter.

Christian Eriksen blev præsenteret i Inter som en dirigent i Scala-operaen, men taktstokken svinger den tidligere Tottenham-stjerne endnu ikke. I de to seneste kampe er han startet udenfor og har kun fået få spilleminutter.

- Man kan ikke sammenligne fodboldverdenerne dengang og nu, men der er et ekko fra Bergkamp. De Inter-fans, der kan huske Bergkamp begynder at blive nervøse. Træner Conte har beskrevet Eriksens ankomst således: 'I Italien skal man bevise meget, især hvis man ankommer med pomp og pragt. I England er det mere fredeligt og sjovere.

- Det, der gælder nu for Eriksen, er, at overbevise Inter om sine kvaliteter, så spillestilen kan ændres til danskerens fordel. Men tegnene er ikke positive, skriver avisen.

Lederen af Scala-orkesteret - sådan blev Christian Eriksen præsenteret i Inter. Foto: Inter
Lederen af Scala-orkesteret - sådan blev Christian Eriksen præsenteret i Inter. Foto: Inter
 

Træner Antonio Conte har nemlig ændret spillestil. Han satser nu på Borja Valero, og Christian Eriksen bliver konsekvent bænket. Træneren ønsker kontinuitet på Christian Eriksens plads, men altså ikke til danskerens fordel.

Inter møder torsdag aften bundholdet Spal 2013 på udebane. Måske er det derfor, at avisen regner med, at Chrisitian Eriksen denne gang er en af Contes udvalgte.

Christian Eriksen skal gribe chancen, ellers krakelerer billedet af ham som Inter-dirigent.

HUSK, AT DU KAN FØLGE SPAL-INTER LIVE FRA KLOKKEN 21.45...

Se også: Han savner Eriksen

Se også: Kontant melding: Derfor er han ude

13 kommentarer
Vis kommentarer