Afsindig hetz: Du skal dø med din far

Andrea Pirlo og hans søn får dødstrusler på sociale medier fra Juventus-fans, der har svært ved at acceptere klubbens dårlige sæson

Andrea Pirlo og hans 17-årige søn bliver lagt for had på de sociael medier. Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix
Andrea Pirlo og hans 17-årige søn bliver lagt for had på de sociael medier. Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix

Andrea Pirlos 17-årige søn har modtaget dødstrusler på sociale medier, efter at hans far og Juventus har taget et dyk i denne sæson og må afgive mesterskabet.

’Du må dø sammen med din far’, hedder det i en af de blodtørstige beskeder på Instagram til unge Nicolo Pirlo. Det skriver flere medier.

Den unge mand har selv bedt sine følgere om at sætte sig i hans sted og undlade at dele de grimme passager på nettet.

’Min eneste fejl er, at jeg er søn af Juventus’ træner’, skriver han i en story på sin personlige Instagram-konto.

’Sociale medier er smukke men også forfærdelige redskaber. Jeg beder jer alle om at sætte jer i mit sted og gennemleve det, jeg gør nu. Hvordan det er at modtage dødstrusler hver dag’, fortsætter Nicolo Pirlo, der her er på vej til Champions League finale med sin far:

Også hans far har modtaget trusler, og hans forgænger, den tidligere Juve-træner Massimiliano Allegri, måtte såmænd nedlægge sin profil et par måneder før, han forlod klubben. Politiet er underrettet om sagen.

Nicolo Pirlo bor i Torino med familien og sine tre søskende og spiller selv fodbold på amatørbasis. Men han arbejder også som influencer på sociale medier og har næsten 70.000 følgere.

På det seneste er Juventus kommet i særlig strid modvind på grund af deltagelsen i projektet Super League.

Trusler mod fodboldspillere og deres familie er et problem, der spreder sig i denne tid, og i England har man valgt at boykotte disse i en periode på fire døgn på grund af racistiske angreb.